Besøgt: Danmarks højeste frokost serveres på 44. etage
Læs BesøgtHøjtbelagt i højderne kan bare noget.
Restaurant Bavn ligger helt oppe på 44. etage i Lighthouse på Aarhus Ø. Det er cirka 142 meter over havet. Højere oppe kan man ikke spise frokost i Danmark.
Bavn betyder oprindeligt en brændestabel eller et bål. Men også et lys tændt højt oppe som pejlemærke. Navnet spiller altså direkte på Lighthouse og placeringen over byen.
Til frokost er stilen en moderne og ambitiøs fortolkning af dansk frokostmad.
Bag restauranten står Mia Christiansen og Stefanie Ezra Petersen. Begge arbejdede tidligere på Thorsten Schmidts kendte Restaurant Barr i Nomas tidligere lokaler i København.
Vi tog elevatoren op til smørrebrød, øl, vin og snaps.
Maden var en god oplevelse. Vinene er velvalgte, øllet er koldt, og snapsen er særdeles vellykket.
To stykker er rigeligt
Vi blev anbefalet to stykker smørrebrød pr. person. Det kan være en stor portion. Alt efter hvor sulten mand er.
Sulten skal altså med op i elevatoren med to så store stykker.
Rejemaden og solbærsilden løb med det hele
Rejemaden og solbærsilden var dagens højdepunkter.
Fiskefileten var også fremragende. Sprød, saftig og præcis, som den skal være.
Tatar og laks var gode. De havde bare ikke helt samme status som resten.
Snaps på porse, malurt og hybenrose
Snapsen laver restauranten selv. Blandt andet på løvstikke, havtorn, grønne valnødder, porse, solbærblade, malurt, dildkrone, brombær og hybenrose.
Det er mindst ni gode grunde til at lade bilen stå.
Chili fra Randers og vin fra noget længere borte
Betjeningen var kompetent og nærværende. Men uden at være påtrængende.
Tjenerne havde både tid og lyst til at fortælle om maden, vinene og de små detaljer. Dem, der gør et måltid til mere end noget, man spiser.
De fortalte gerne historier om chilierne fra Randers. Og om vinene fra noget længere borte.
Intet er tilfældigt
Indretningen er smuk med fine æstetiske valg. Intet virker tilfældigt. Og det bliver aldrig prætentiøst.
Omgivelserne gør restauranten til et oplagt udflugtsmål. Frokosten kan kombineres med et besøg i Aarhus Øje.
Jørgen Leth var med på toilettet
Toiletbesøget er også en bemærkning værd. Det er en lille kulturoplevelse i sig selv.
Her dukker Jørgen Leth op og fortæller om stort og småt.
Det sker ikke på ret mange toiletter.
Vi kommer gerne igen. Meget snart.










