Lukket nu
Åbner kl. 17:00
Vis næste 7 dage
Lukket nu
Åbner kl. 17:00

Restaurant Ukurant

Fakta om Restaurant Ukurant
Kategori
Restaurant
Køkken
Middelhavsinspireret
Barudvalg
Vinkortet har fokus på Frankrig, Italien og Spanien og er kurateret sammen med Christian Vestergaard fra Visselulles Vinbar. Vinmenu til 400 eller 450 kr. Fredag og lørdag fortsætter baren efter middagen.
Udeservering
Nej

Åbningstider

  • Lukket •Åben 17.00 - 23.00
Vis de næste 7 dage Åbn kalenderen Close calendar

oktober opening hours


Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
28.
29.
30.
1.
17:00 - 23:00
2.
17:00 - 02:00
3.
17:00 - 02:00
4.
Lukket
5.
Lukket
6.
17:00 - 23:00
7.
17:00 - 23:00
8.
17:00 - 23:00
9.
17:00 - 02:00
10.
17:00 - 02:00
11.
Lukket
12.
Lukket
13.
17:00 - 23:00
14.
17:00 - 23:00
15.
17:00 - 23:00
16.
17:00 - 02:00
17.
17:00 - 02:00
18.
Lukket
19.
Lukket
20.
17:00 - 23:00
21.
17:00 - 23:00
22.
17:00 - 23:00
23.
17:00 - 02:00
24.
17:00 - 02:00
25.
Lukket
26.
Lukket
27.
17:00 - 23:00
28.
17:00 - 23:00
29.
17:00 - 23:00
30.
17:00 - 02:00
31.
17:00 - 02:00
1.
Lukket

 

Restaurant UKURANT i Mejlgade er skabt af kokkene Frederik Hyldager og Jesper Løbner, som begge har en fortid hos Nögen.

Her har de fået deres egen restaurant med ild, grill og inspiration fra Middelhavet som omdrejningspunkt.

Det er casual dining med et højt gastronomisk ambitionsniveau, men uden at det bliver stift. Man kan komme forbi til et par østers og et glas vin i baren eller sætte hele aftenen af til flere retter med vinmenu.

Hvordan er maden?

Ilden spiller hovedrollen hos UKURANT. Der arbejdes med både åben ild og grill, og hvis en råvare kan komme en tur over flammerne, er der en god chance for, at den gør det.

Køkkenet henter især inspiration fra Frankrig, Italien og Middelhavet, men uden at være bundet af ét bestemt land.

Retterne skifter med sæsonen, og der er både fisk, skaldyr, kød, grøntsager og hjemmelavet pasta på kortet.

Vi har besøgt UKURANT tidligere. Her var den grillede Gillardeau-østers med røget fløde og friske stikkelsbær et af højdepunkterne.

Vi fik også jomfruhummer med ramsløgssauce og sprød pangrattato samt grillet skaftkotelet fra Ladegaard Duroc med sherry-pebersauce og sorte trøfler.

Der sker noget på tallerkenerne, og fantasien mangler bestemt ikke.

Den grillede østers med røget fløde og stikkelsbær er siden blevet en signaturret og er fortsat at finde på kortet.

Menuen ændrer sig løbende. I efteråret 2026 byder den blandt andet på farseret skærising med ’nduja, grillede kålskud med musling, grillet perlehøne med kantareller og Karl Johan samt dessert med æble, brunet smør, chokolade og calvados.

Man kan vælge tre eller fire retter, men der er også mulighed for at spise à la carte.

Østers og snacks

UKURANT har gjort lidt ekstra ud af østers.

Ud over signaturversionen med røget fløde og stikkelsbær er der blandt andet en friteret østers med yuzu og tomat samt en skiftende kreativ version.

Det fungerer godt til restaurantens mere uformelle side. Man behøver ikke nødvendigvis bestille en hel menu. Et par østers, lidt snacks og et glas vin i baren er også en mulighed.

Vin

Der er også blevet lagt kræfter i vinene.

Christian Vestergaard fra Visselulles Vinbar i Sønderborg har været med til at kuratere vinkortet. Det kunne allerede mærkes ved vores første besøg, hvor vinene blev taget mindst lige så seriøst som maden.

Kortet har især fokus på vin fra Frankrig, Italien og Spanien med både klassiske områder og mindre producenter.

Der tilbydes også vinmenu til restaurantens faste menuer. Generelt er priserne på vinkortet sympastiske.

Hvordan er betjeningen?

Betjeningen er nærværende, personlig og afslappet.

Det var allerede noget af det, vi lagde mest mærke til ved vores første besøg. Der er tid til at fortælle om både retter og vin uden, at det bliver højtideligt.

Det passer godt til ambitionen om at være en restaurant, hvor man kan spise på et højt niveau uden nødvendigvis at skulle sidde ret op og ned hele aftenen.

Indretningen

Lokalerne i Mejlgade er holdt i en elegant og moderne stil.

Ved vores første besøg beskrev vi indretningen som luksuriøs og nordisk, og der er gjort meget ud af både materialer, møbler og belysning.

Restauranten har desuden bar og vinområde, og fredag og lørdag fortsætter baren efter middagen.

Priser

Der kan vælges tre retter til 445 kr. eller fire retter til 485 kr.

Vinmenu koster henholdsvis 400 og 450 kr.

Vil man have hele pakken, tilbyder UKURANT også “En UKURANT aften” med snacks, bobler, fire retter og vinmenu.

À la carte-kortet gør samtidig, at man sagtens kan komme ind til et mindre måltid.

Hvem står bag?

Frederik Hyldager og Jesper Løbner lærte hinanden at kende hos Nögen.

Jesper var køkkenchef, mens Frederik begyndte som elev. Senere blev Frederik selv gastronomisk chef.

Hos UKURANT har de fået mulighed for at bygge deres eget køkken op omkring de ting, de selv holder mest af: ild, gode råvarer, saucer, fisk, pasta og et mere sydeuropæisk udtryk.

Restaurant UKURANT er dermed et lidt anderledes indslag på den aarhusianske restaurantscene. Her er mere grill, mere ild og mere kant end hos mange af byens klassiske bistroer og brasserier.

Senest opdateret: 01/10/2026 01:10