Af Mikkel Stensgaard Christensen,

Møfferen. I novemberudgaven af Gastro skriver chefredaktøren om at passe på sine stamsteder. Og selvom vi ikke er enige i alt her på den anden side af sundet, erklærer vi os helt samstemmende på den front.

Der ér bare få ting bedre end at bænke sig i vante rammer og få serveringer, der spiller. Og har gjort det i mange år.

Vores seneste besøg på Møf var ingen undtagelse. Køkkenet var i hopla, og på gulvet skete alt i gnidningsfrit højt tempo. Fuldt hus på en J-dag var intet problem for de erfarne folk.

På snackfronten bød en frisk crustade med torskerilette sig til og opkvikkede smageapparatet, mens variationer af græskar sammen med svampetapioca-chip var en sand homage til efteråret. I glasset ret jævne Lindenlaub fra Alsace, som gav mere prosecco end Frankrig i profil, men man kan ikke vinde hver gang.

Tataren er umulig at komme udenom. For f den ret er bare en skole i balanceret velsmag og umami. Blodrød, pivfrisk og mør. Dertil frække kimchifritter og dyppedyp, og man må tage hatten af for så dunbløde, rent faktisk kartoffelsmagende pommes.

Jordskokker, dels grillet dels sprød og som hot take på baba ghanoush, var mindst lige så flot udførte, og strejf af Mellemøsten klædte den lille rodfrugt. Dertil pjasket rødvin fra Matassa, læskende og uklart.

Fotogen kan man næppe kalde hovedretten, en mastodont af en klapsammen af mørksej med braiseret fennikel og skummende parmesansauce, men smagen var ikke til at tage fejl af. En mesterligt tilberedt fisk og dybe, fundamentalt gode smage. Ting, der bare fungerer. Meursault fra Jobard havde egetræsrigdom og syrligt bundtræk som modspil, og lykken var gjort.

Der åbner meget nyt, hele tiden, men husk nu dine stamsteder. Dem, der har gjort byen til, hvad den er i dag. Det er ikke uden grund, de stadig er her.

📍 @restaurantmoef
💸 bobler og snacks 150, stor tatar med fritter 278, jordskokker 129 og fisk til 239
⚖️ Der bliver ikke opfundet nye dybe tallerkener hos Møf. Stedet danner ramme om velfungerende teknikker, sublim tilsmagning og et smagsrigt køkken – også her mange år senere