Restaurant Thors Mølle
Åbningstider
- Lukket •Åbent 12:00 - 16:00
- Søndag• 12:00 - 16:00
- Mandag• Lukket
- Tirsdag• Lukket
- Onsdag• Lukket
- Torsdag• Lukket
- Fredag• 12:00 - 16:00
Den gamle mølle, Thors Mølle, fra 1600-tallet ligger i Hestehaven, som er en del af Marselisborgskovene syd for Aarhus. Den har en lang og farverig historie og er en historisk tidslomme med stemningsfulde lokaler. I dag fungerer det idylliske sted udelukkende som restauration og drives af Birgitte og Tommy Friis. De laver ærlig mad uden så meget snak. Møllen er en lille oase, som i dag lever et godt og stille liv uden de store armbevægelser. Her er åbent til frokost torsdag til søndag. De øvrige dage er der åbent for selskaber.
Maden
Hos Thors Mølle tages årstidens aktuelle råvarer i brug, og de tilberedes med respekt, nænsomhed – og kant. Her er elegante frokostretter, der skifter efter sæson. Retter som Thors Mølles koldrøgede laks, rørt oksetatar, marineret sild, håndpillede rejer og schnitzel af gris. De fokuserer på lokale og sæsonbestemte råvarer og mad lavet på stedet og fra bunden. Alt er hjemmelavet med friske råvarer.
Om eftermiddagen byder Thors Mølle på kaffe og dagens kage. Her er brownie på Felchlin chokolade, Møllens tiramisu eller tre gode oste.
Thors Mølle er også et oplagt sted for møder og selskaber som bryllup, konfirmation, fødselsdag eller julefrokost. I de smukke og hyggelige rammer sørger Thors Mølle for alt omkring din fest med et velindrettet festlokale og et team af kokke og tjenere.
Vin og drikke
Til frokosten kan nydes hvid- og rødvine, øl fra Fur Bryghus, snaps, avec eller sodavand og saft. Her er også kaffe, te fra A.C. Perch´s tehandel og varm chokolade.
Prisniveau
Thors Mølle holder de et fint prisniveau. Det afspejler udmærket kvaliteten af maden. Udvalget af frokostserveringer ligger i prislejet 145 kr. for marineret sild og til 195 kr. for pighvar. Større selskaber kan vælge blandt forskellige festmenuer. En 3-retters menu koster fx. 465 kr., og buffeter står til 495 kr..
Atmosfæren
Thors Mølle er alene i kraft af sin historie en lille perle i skoven. De store lokaler i naturskønne omgivelser er spektakulære. I orangeriet er der grønne planter og store vinduespartier, mens der i pejsestuen er tændt op i den åbne pejs, når kulden melder sig. Uanset om man er til en spadseretur i skoven kombineret med en god frokost eller holder selskab, er Thors Mølle et besøg værd. En sand perle et stenkast fra Aarhus centrum. Der er 80 siddepladser indendøre og 30 udendøre.
Der er masser af gratis parkeringspladser ved Thors Mølle og langs vejen dertil. Hvis man ikke er i bil eller på cykel, så går der bus derud. Det kan i øvrigt anbefales af gå derud. Turen langs bugten er smuk.