Madanmeldelser
Velkommen til Spiseguiden Aarhus’ madanmeldelser – stedet hvor du finder de bedste (og værste) restaurantoplevelser i og omkring Aarhus. Uanset om du er på jagt efter en lækker bøf, en vegetarburger, italiensk mad, en gourmetrestaurant eller en hyggelig café til brunch, så har vi dækket dig ind. Vi besøger og anmelder spisesteder i hele Aarhus – ærligt og uvildigt.
Hver uge tester vi nye restauranter og spisesteder, så du slipper for skuffelser, hvis du læser vores anmeldelser og ser vores mange billeder fra anmeldelserne. Vi bedømmer maden, servicen, stemningen og om pris og kvalitet hænger sammen.
Er du typen, som gerne vil vide lidt om det, du køber eller forventer at købe eller om dem, du påtænker at bestille et bord hos? Hvis man ikke lige kender det sted, man booker bord hos eller bestiller take away fra, så er lidt research en god idé. Det kan vi hjælpe med.
Alle madanmeldelser på Spiseguiden Aarhus er subjektive. Det er udelukkende den/de, som har anmeldt et eller andet, som står til mål for den holdning. En anden kan mene det modsatte. Det er vigtigt at holde sig for øje. Vi betaler altid selv for det vil spise og drikker.
På Spiseguiden Aarhus bruger vi smileys og fortæller også, hvad vi mener, men prøver også at lade læserne være med til at vurdere, hvad de mener. Det gør vi eksempelvis ved at beskrive det, vi oplever med mange billeder. Både af maden og af stedet. Men andre ord er der også lidt fotoreportage over vores madanmeldelser i Aarhus – og vi tager altid billederne af den mad vi spiser – og ikke nogle dage efter hvor vi sender en professionel fotograf.