Garage Burgerbar: Idéen fejler ikke noget – men lidt for mainstream
Læs madanmeldelsen
En burgerbar eller måske rettere en lille burgerkæde har set dagens lys på Immervad i Aarhus. (Immervad er gaden, der forbinder åen med Lille Torv). En perfekt beliggenhed for forbipasserende, der skal have en burger på vejen.
Lokalerne husede i årtier kyllingebiksen, Chick Inn, inden Garage Burgerbar rykkede ind. Indretningen er den samme, men stilen er mere moderne og cool. Vi satte os for at teste deres burgere.
Vi ser et pænt smalt menukort. Stor ros for det. Der er fem burgere, fritter og lidt sidedish at vælge mellem. Det passer os fint, da det er burgere, vi er kommet for at spise. Alle burgerne kan fås som menu.
Bentley Cheese burgeren var med oksebøf, ost, tomat, rå løg, salat, pickles, ketchup og mayonnaise. Pris som menu; 95 kr..
BMW Chick – en burger med grovpaneret kyllingefilet, tomater, icebergsalat, ketchup, mayo, rå løg og pickles. Pris 55 kr..
Tesla Veggi burger, hvor bøffen er lavet af soyabønner, blød bolle, icebergsalat, tomater, rå løg, mayo og pickles. Pris 55 kr..
- Pænt og rent.
- Kyllingeburgeren med tomat, syltede agurk, salat, mayo og crispy kyllingefilet var ikke god. Kødet var knastørt. Det smagte ikke af noget. Underligt man ikke har gjort sig lidt mere umage. Der skal ske noget med den, før vi kan anbefale den.
- Vegetarbøffen, lavet af sojabønner, overraskede os, selvom den ikke var hjemmelavet. Dog var den også tør, men smagen kunne vi lide. Derudover var der salat, tomat, rå løg, pickles, ketchup og mayonnaise i.
- Maden var brandvarm, da den blev serveret.
- Oksebøffen i Bentley Cheese burgeren var gennemstegt og meget tynd. Den havde dog lidt smag.
- Der var okay ventetid på maden. Det var acceptabelt.
- Ros for, at der både er øl og vin på en burgerbar. We like!
- Gode priser på øl og vin.
- Bollen gjorde ikke meget væsen af sig. Den var for tam og blød. Lidt for standardagtig og helt uden smag.
- Tomaterne er, som de er på denne årstid, vandede og smagte udelukkende af vand. De burde aldrig havde fundet vej til burgeren.
- Visuelt var burgerne ikke flotte at se på. Se selv billederne.
- Pickles var en positiv oplevelse. De havde smag, fin syre og sprødhed, hvilket manglede i det øvrige.
- For meget dressing i kylling- og veggiburgerne.
- Pomfritterne var sprøde og smagte godt.
- Betjeningen var imødekommende, fra vi kom ind. De var behjælpelige, smilende og opmærksomme på, om at var tilfredse. Ros for det!
- Dip er for dyrt. 10 kr. for en lille omgang er for dyrt. Der er dog tre for 25 kr..
- Prisen på en enkelt burger er 55 kr.. Men hvis man skal have ekstra mayo, fritter og noget at drikke, løber en menu op i 105 kr.. Det er i overkanten, da burgerne ikke sad i skabet. Hvis de havde gjort det, så var prisen i orden.
- Fedt med udeservering
- Mere smag i deres mad. Det er et generelt problem, at deres mad ikke smager af noget.
Der var gode takter hos Garage Burgerbar. Måske var vores forventninger for høje. Maden var okay, men også lidt middelmådig. Måske er det også meningen, og der var os, som troede, vi fik en burgeroplevelse, som sparkede os i åen. Men det fik vi ikke! Tværtimod blev det en kedelig og tør oplevelse. Vi kan kun håbe på, at Garage Burgerbar tager kritikken alvorligt, og opper sig.
Garage Burgerbar driver tre burgerbarer. En i Risskov, en i Aarhus og en i Vejle. De startede i 2016.
Ganske fine, gode og sprøde pomfritter.
Sådan ser hakkebøffen ud i Bentley Cheese burgeren.
Udsmykningen er cool nok
Stegepladerne hos Garage Burgerbar på Immervad.
Fin indretning. Her er lyst og venligt, og man sidder godt. Placeringen er suveræn, hvis man vil følge med i bylivet.
Fint med stole og borde hos Garage Burgerbar på Immervad.
Drikkevarer og dip på køl.
Bentley Cheese burgermenu med to gange dip.
Ros for der andet af drikke end Pepsi, Fanta og Coca Cola.
LÆS OGSÅ:
Madanmeldelse: Overset og cool Kitchen med forrygende god value for money