Highway 51 diner i Aarhus

Dengang Highway 51 diner havde en afdeling i Aarhus

 

I M.P. Bruuns Gade fandtes der før i tiden en amerikansk diner. Navnet var Highway 51 diner. Maden var inspireret af den solide amerikanske sydstatskultur og bestod af store burgere, fritter og shakes, ligesom Elvis Presley ville have ønsket det. Det var Henrik Knudsen, manden, der har opført en kopi af Elvis Presleys berømte hus, Graceland, i Randers, der stod bag dineren og havde to andre Highway 51-diners i Jylland. Highway 51 diner i M.P. Bruuns Gade  lukkede i februar 2022.

 

Maden 

Udvalget af burgere var i sin tid pæn stort og varieret. Der var forskellige slags kød som bøf, langtidsstegt pulled pork, ribs, beef brisket, krydret oksekød, ligesom der var en vegetarbøf – dog i den sløve ende af skalaen. Men den var på menukortet. 

 

En favorit var Original Memphis Bacon Cheese burger med 200 gram bøf med sprødt bacon, cheddar, mayo, salat, tomater og syltede agurk. Ville man prøve lidt af hvert, skulle man gå efter The imperials combo sliders med tre forskellige mini-burgers med bøf, pulled pork og sprødt kylling. Til vegetaren var der Just a little bit of veggie lavet af kidney bønner, ris, grønne bønner, majs, kartofler og rød peber. Der var også forskellige salater med f.eks. kylling eller grillet steak samt ribs og steaks. Den store finale bød på cheesecake og forskellige is. 

 

Ekstra eller lidt sundere

Der var gratis refill af pommes frites, og du kune altid tilvælge en ekstra bøf, men du kunne også gå den sundere vej med fiberbolle eller gluten- eller laktosefri boller. Deres mayo og saucer var også værd at prøve. Fine i smagen men heller ikke mere. 

 

Amerikanske pandekager til morgen

Hos Highway 51 diner ventede den store voldsomme morgenmad. Her var Tupelo Plate med 2 amerikanske pandekager med sirup, røræg med sprødt bacon og pølser, rösti, bagel, frugt og hjemmelavet brownie et hit for de sultne . Der var forskellige omeletter eller gå amok i de amerikanske pandekager.

Husker du Foodfein i Sønder Allé? 

 

Drikkevarer

På den amerikanske diner var de store milkshakes et hit dengang.. Der var flere varianter, og de var okay velsmagende. Der var også sodavand og amerikanske øl. 

Se guiden over kaffebarer i Aarhus her:

 

Having a good time

Den ægte dinerstemning rammer dig, så snart du åbner døren til Highway 51. Gulvet er skakternet og møblerne holdt i blå-grønne og hvide farver. Du tager plads i en af båsene med sofaer. Væggene er udsmykket med fotos fra Elvis Presleys tid i militæret. Stilen er gennemført. Betjeningen er hjælpsom og smilende. Ringer du og bestiller bord eller mad, så læg mærke til telefonnummeret, der er identisk med Elvis’ militær-ID: 53310761.

Tjek vores burgerguide her:

 

Prisniveau

Vi havde med de store og voldsom mættede portioner at gøre. Burgerne var godt fyldte og der var ikke sparret på fedet. Priserne dengang sidst i 2021 gik fra 125 til 169 kr. for en menu med burger og fritter var helt i orden. En fair pris i Århus. 

 

Her er lidt billeder fra Highway 51 inden de lukkede i Aarhus:

En af de hjemmelavede burgere hos Highway 51 diner

Tre små sliders i Bruunsgade

Kyllingeburger hos Highway 51 diner

 

LÆS OGSÅ:

Husker du Fredes Flyvende Tallerken på Østbanetorvet?