Husker du Soup Nerds i Borggade i Aarhus

Husker du Soup Nerds i Borggade?

 

 

I november 2018 åbnede Aarhus’ første “rigtige” suppe-spisested, Soup Nerds, i Borggade 16. Michael Hübertz Christensen ejede og drev Soup Nerds. Han kom fra marketingbranchen og ville prøve restaurantbranchen af. Det gik ikke helt så godt, og Soup Nerds lukkede og slukkede efter kun syv måneder i juli 2019. Borggade 16 husede tidligere Café Ganefryd.

 

Soup Nerds havde specialiseret sig i supper, der skiftede med årstiden. Derfor blev menukortet ændret – og det gav plads til et par spændende nyheder. Den oprindelige græskarsuppe blev erstattet af en lidt mere spicy gulerodssuppe, mens svampesuppen blev udskiftet med en kraftig chili sin carne – og så blev menukortet udvidet med en sandwich.

 

Godt takter, men nok forud for sin tid

Intet varer evigt, og det gælder også årstidens råvarer. Derfor lavede Soup Nerds nu de første rullende udskiftninger i deres menukort. Første nyhed var Clarabelle’s Caring Carrot, en cremet og let spicy gulerodssuppe, der havde både ingefær og chiliflager.

 

Her ser man fire forskellige supper hos Soup Nerds i Borggade

 

Som de øvrige supper hos Soup Nerds blev suppen serveret med en masse fyld og toppings, der bestod af bagte og syltede gulerødder og syltet porre. Toppings inkluderede frisk urtesalat, creme fraiche, syltet chili, ristede græskarkerner og rugbrødscroutoner. Hvis man droppede creme fraiche, var suppen vegansk – og uden rugbrødscroutonerne var den også glutenfri.

 

Indretningen hos Soup Nerds i Borggade

 

Måske lidt forvirrende med så mange nye supper

Chili con carne uden kød En anden nyhed var Chuck’s Charming Chili, der var en mættende chili sin carne med både konsistens og smag næsten som en klassisk chili con carne. Retten var baseret på rene råvarer og indeholdt hverken plantefars eller tilsvarende soya-baserede produkter. Til gengæld blev den serveret med syltede løg, friske urter, creme fraiche, chili, ristede maltkerner og ristede hampefrø – og uden creme fraiche var også denne ret vegansk.

 

En af de dengang nyudviklede supper hos Soup Nerds i Borggade

 

Kampen mod madspild

En anderledes sandwich mod madspild Soup Nerds havde fra starten lagt stor vægt på smagsoplevelsen, og derfor tog det lidt tid at udvide menukortet med andet end supper. Men nu lancerede Soup Nerds en sandwich under navnet Soupwich #1. Grunden var nok, at de ikke rigtig solgte så mange supper. 

 

En sandwich hos Soup Nerds i Borggade

 

De havde tøvet lidt med at sætte andet end suppe på kortet, for det skulle jo kunne leve op til vores høje krav om smag og kvalitet, men med Soupwich #1 havde de fundet et mix, der både sikrede den gode smag og en lidt anderledes oplevelse,” fortalte Michael Hübertz dengang.

 

På en bund af cremet gulerodsspread og frisk urtesalat indeholdt Soupwich #1 syltede græskar, bagte gulerødder, syltede løg, syltede chili samt ristede hampefrø, der blev fuldendt med frisk salat og hjemmelavet grønkålspesto. 

 

Udsmykningen hos Soup Nerds i Borggade var ret cool

 

Størstedelen af fyldet bestod af de samme ingredienser, som de brugte i supperne, hvilket – udover den lidt anderledes smag – også reducerede madspild. Soup Nerds kæmpede aktivt mod madspild og var tilknyttet REFOOD-ordningen, der var Danmarks første mod madspild.

 

Markedsføring af bæredygtighed

Fokus på reel bæredygtighed Men madspild var ikke det eneste fokuspunkt for Soup Nerds. Bæredygtighed var en central kerneværdi for os, og derfor var alle varer 100% økologiske og uden kød, ligesom al emballage var bionedbrydelig. Kaffe og te var fair trade, og strømmen kom fra vindenergi. Men alt dette betød ingenting, hvis ikke smagen var i top. Derfor blev flere af vores supper udviklet af en lokal Michelin-kok, Christoffer Norton fra Domestic, og derfor prøvede de hver dag at leve op til deres mantra om, at ikke to skefulde var ens. Men supperne som Christoffer Norton lavede, blev aldrig den store succes her. De faldt ikke i kundernes smag.

 

Hyggeligt med siddepladser hos Soup Nerds i Borggade

 

Soup Nerds fik i øvrigt “Årets Bæredygtighedspris” på Aarhus Street Food Festival 2018.

 

På papiret gjorde de alt det rigtige

De gjorde alt det rigtige, men vi var dengang spændte på, om aarhusianerne var klar til konceptet, som uden tvivl ville være et tilløbsstykke uden lige, hvis den lå i København, London, Berlin eller New York.

 

En af supperne i 2018 da Soup Nerds i Borggade stadigvæk holdt åbent

 

Alt var hjemmelavet, økologisk og med mæthedsgaranti Supperne havde en god kvalitet. Det kunne smages med det samme. Her fik man en suppe med både ære og respekt. Nogle mente, at suppe ikke var en hovedret og ikke mættede. Derfor kunne man få en ekstra skefuld, hvis man ikke blev mæt af en portion.

 

The Beatles

“Supperne var relateret til The Beatles. Alle supperne, både dem på kortet og de kommende, var opkaldt efter noget The Beatles-relateret. En sang, et album eller en person. Grunden var, at ejeren var The Beatles-fan ud over det sædvanlige. Men det var nu meget sjovt at gætte på, om inspirationen til en suppe hang sammen med navnet på en sang. Vi har taget et par beskrivelser med af de supper vi i sin tid spiste hos Soup Nerds.

 

En lille oase - selvom der ikke kom mange kunder hos Soup Nerds i Borggade

 

Julia’s Jerusalem Artichoke

Jordskokkesuppen var et hit. Den havde i sin tid en viskositet, der lå i den tykke ende. En mættende omgang, som en gang for alle gjorde op med fordommen om, at suppe ikke mætter til jorden. Den her var et helt måltid. Her var rå jordskokker, bagte jordskokker og syltede jordskokker gjorde, at man skulle kunne lide jordskokker for at komme igennem den her. Den delte dengang vandene. 

 

En af de populære supper hos Soup Nerds i Borggade

 

Men her på Spiseguiden Aarhus var vi fan fra første skefuld. En mild nøddeagtig smag, samt en svag syrlighed fra de syltede jordskokker var perfekt matchet. Som toppings var der ristede maltkerner, hjemmelavet pesto, ristet tang og sprøde rugbrødscroutoner.

 

Pam’s Precious Pumpkin

Græskar med bagte gulerødder, syltede græskar, syltede porre og toppet med creme fraiche, græskarkerner, syltet chili og rugbrødscroutoner. Umiddelbart en syltet omgang suppe, men den virkede ikke sådan. Derimod var den utrolig fyldig og mættende. Flot og indbydende, og ikke mindst sund. Hvis du var mere end normalt sulten, så kunne man nappe den her. Man blev mæt, men på den gode måde.

 

En af supperne hos Soup Nerds i Borggade

 

LÆS OGSÅ:

Husker du Gorm’s i Aarhus?

Husker du da Melværk var på Aarhus Ø?

Husker du Aros Sandwich i Vestergade? (Lukket permanent)