Nature Kitchen i Højbjerg set udefra

Husker du Nature Kitchen i Højbjerg?

 

Nature Kitchen var en takeaway, der lå ved Højbjerg Torv. De lukkede i efteråret 2023, efter en dårlig opstart og manglede kunder. De havde også afdelinger i Kolding og Munkebo. Det var fastfood med en interesse for det sunde, og der var noget for enhver smag. Både til de meget sultne og til dem, der bare ønskede en lille ret, til vegetarerne, veganerne og kødspiserne.

 

Nature Kitchen havde en forkærlighed for det thailandske køkken og bestræbte sig på at give kunderne en autentisk oplevelse. Konceptet var enkelt og nemt, og Nature Kitchen pakkede maden ind, så man let kunne tage det med hjem eller med ud i det fri.

 

Maden

Al maden var hjemmelavet. Det var smagfulde og sunde retter baseret på friske råvarer. Retterne var afstemt med diverse krydderier, som gav retterne den helt rigtige smag. Både surt, sødt, stærkt og salt. Der var to størrelser: de store og de små retter, der alle kunne tilberedes stærke eller milde.

 

Wokretter

Der var 10 wokretter at vælge mellem. De var farverige og indbydende og var med enten kylling, oksekød, tigerrejer eller tofu. Alle retter kom med jasminris. Man kunne fx vælge en østersauce oksekød med frisk ingefær, forårsløg, porre og oksekød eller frisk ingefær tigerrejer med ingefær, forårsløg, porre og tigerrejer. Ønskede man stegte ris eller nudler, var der fire retter med enten kylling eller oksekød at vælge mellem.

 

Snacks

Af snacks var der tempurarejer og chili dip, mini vegetar forårsruller, dumplings og drageskægruller. Der var ikke meget nyt under solen her, og meget det samme som alt for mange lavede på det tidspunkt i Aarhus.

 

Drikkevarer

Der var ikke det store udvalg, men lidt til at slukke tørsten med. Cola, Zero, Fanta, Sprite, danskvand eller kildevand var, hvad Nature Kitchen bød på.

 

Prisniveauet hos Nature Kitchen

Hos Nature Kitchen havde de hjemmelavet mad af friske råvarer. Priserne var fair, når man tog det i betragtning at de lavede maden mere eller mindre fra bunden af. Wokretterne kostede fra 99 til 119 kr., og den store Combo menu kostede 149 kr.

 

Catering

Skulle man holde fest, stod Nature Kitchen klar til at stå for maden. De var fleksible og til at snakke med. Man kunne give dem et kald og høre, om de kunne hjælpe.

 

Nature Kitchen på Højbjerg Torv

 

LÆS OGSÅ:

Oplev MO’RICE’s Unikke Sushi-Burritos og Poke Bowls