Miss Green Café
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 20:00
- Fredag• 10:00 - 20:00
- Lørdag• 11:00 - 20:00
- Søndag• 11:00 - 20:00
- Mandag• 10:00 - 20:00
- Tirsdag• 10:00 - 20:00
- Onsdag• 10:00 - 20:00
Miss Green er en café og sandwichbar, der ligger i Frederiksgade tæt på åen i Aarhus. Caféen er kendt for at tilbyde spændende frisklavede måltider, herunder sandwiches, bowls, salater, juice og kager. Fokus er på økologiske og lokale råvarer, og stedet appellerer til folk, der ønsker et sundt og grønt alternativ, når de spiser ude. Det skal nævnes, at Miss Green også har en ren takeaway og sandwichbar på Strøget i Aarhus.
Maden
Miss Green i Aarhus har et stærkt fokus på sund mad og grøn energi, og med råvarer hovedsageligt fra lokale producenter. De undgår tomme kalorier og tilbyder friske retter som byg-selv salater og bowls. Menuen er varieret med valgmuligheder som bl.a. deres Fitness Bowl Italiano, Asian Bowl eller Fransk Bowl. De tilbyder også varme bowls, som for eksempel Red Indian Bowl, Hello From Asia Bowl og Bombay Explosion Ball.
Derudover kan man vælge mellem mindst syv forskellige sandwiches, som for eksempel kyllingesandwich, laksesandwich og byg-selv-sandwich, hvor man selv kan kombinere ingredienserne. De tilbyder også burgers, dog i en anderledes version med valgmuligheder som Pulled Pork Burger, Pulled Beef Burger og en Falafelburger.
Som noget nyt har Miss Green også tilføjet mexicanske retter som tacos, burritos og nachos, lavet med autentiske opskrifter og friske råvarer. Det hele kan købes som menu med valgfrie drikkevarer til.
Drikkevarer
Miss Green er kendt for deres hjemmelavede og friskpressede juicer, som koster 45 kr.. Der er fire forskellige juicer at vælge imellem, samt smoothies, sodavand og vand. På det varme drikkekort er der kaffe, te, kakao, Thai latte og Matcha latte.
Atmosfæren
Caféen er populær og velbesøgt, især på solrige dage, hvor der er udendørs servering både på Frederiksgade og i deres hyggelige baggård. Indretningen er moderne med borde, stole og bænke i en lille, hyggelig café, som også har toiletter til rådighed. Man føler sig hjemme med det samme. Miss Green er en lille oase i Aarhus’ travle liv ved åen.
Prisniveau
Prisniveauet hos Miss Green er sympatisk, og der er god “value for money”. Portionerne er generøse, og maden er frisklavet med mange råvarer fra lokale producenter, hvilket naturligvis gør, at prisen er en smule højere. Alligevel oplever man, at kvaliteten står i forhold til prisen.
Uanset om man vælger at spise i caféen eller tage maden som takeaway, er priserne de samme. Det gør det til et attraktivt valg for dem, der ønsker friske, sunde måltider uden at betale overpris. Miss Green holder et af de lavere prisniveauer ved åen i Aarhus.