Nordbyens Køkken set udefra

Husker du Nordbyens Køkken på Jordbrovej? (Lukket permanent)

 

På Jordbrovej lå et lille køkken og smørrebrødsforretning ved navn Nordbyens Køkken. Udefra så det ikke ud af meget, men når man trådte indenfor, blev man fristet af mere eller mindre frisksmurt smørrebrød, frikadeller efter slagter Nielsens opskrift, steg, biksemad, svensk pølseret og dagens ret. Der var også et stort udvalg af sandwich, som blev smurt efter kundens ønsker. Stedet lagde vægt på god smag, service og renlighed og tog altid imod kunderne med et smil. Betjeningen var dog ikke hurtige. De tog sig god tid.

 

Nordbyens Køkken lukkede i foråret 2023

Den præcise dato for lukningen kendes ikke, da det ikke var muligt at få kontakt med ejeren. Vi observerede dog, at kunderne langsomt blev færre, hvilket sandsynligvis var årsagen til, at de lukkede. Kvaliteten af maden har længe været i nedadgående retning.

 

Maden hos Nordbyens Køkken

Udvalget af smørrebrød var omfattende og blev tilbudt i tre størrelser: almindelig, large og luksus. Her var der noget for enhver smag. Vegetarer kunne vælge kartoffelmad, æg og rejer eller den lune fisk, mens kødspiserne havde frikadeller, flæskesteg, dyrlægens natmad eller rullepølse at se frem til. Selvom meget af pålægget ikke var hjemmelavet, afspejlede priserne dette.

 

Sandwich og retterne

Nordbyens Køkken tilbød otte forskellige slags sandwich, blandt andet med kylling/bacon, roastbeef eller tunsalat. Derudover havde de en række klassiske retter som biksemad, svensk pølseret, frikadeller med kartoffelsalat og pastasalat samt en dagens ret. Menuen skiftede af og til, men de traditionelle retter var der altid.

 

Atmosfæren

Når man trådte ind i den lille butik, blev man mødt af en stor kølemontre fyldt med hjemmelavet mad, og fra loftet hang det store menukort. Der var kun få siddepladser indenfor, da de fleste kunder kom for at hente smørrebrød til frokost og tage det med.  Atmosfæren var hyggelig, og betjeningen var personlig og ofte i godt humør. Nogle gange var de dig meget lidt serviceminded. Udenfor var et enkelt bord opstillet, hvor man kunne tage plads og nyde solen, når vejret tillod det.

 

Prisniveau

Nordbyens Køkken holdt sig til gode priser. Et almindeligt stykke smørrebrød kostede 15 kr., mens luksusudgaven stod til 35 kr. Sandwich havde en enhedspris på 49 kr., og biksemad og svensk pølseret kunne fås for samme pris. Den dyreste ret var stjerneskuddet, som kostede 70 kr.

 

Lidt billeder fra Nordbyens Køkken 

Nordbyens Køkken i Aarhus N

 

Nordbyens Køkken set udefra

 

Disken hos Nordbyens Køkken i Aarhus N

 

Indretningen hos Nordbyens Køkken i Aarhus N

 

 

 

 

Nordbyens Køkken set udefra vejen af

LÆS OGSÅ:

Tjek lige vores guide til spisesteder i Latinerkvarteret her

Husker du Café Visit i Jægergårdsgade?