Anmeldelse: Varme rammer hos Juhls Spisehus
Læs madanmeldelsen
Som et undseligt lille sted midt på Jægergårdsgade, i hjertet af Frederiksbjerg, ligger Juhls Spisehus. “Sådan en rigtig hverdagshybel” blev der snakket om, og selvsagt måtte vi prøve på en torsdag.
En grå slentretur i regnvejr senere og ind trådte vi i et intimt, hyggeligt belyst lokale med plads til, tja, 25-30 gæster på en god dag.
Vi blev mødt i baren lige klods ved indgangen af en smilende ung herre, som anviste os et bord i et småklaustrofobisk hjørne af restauranten. Oplagt til julekissemisse på en god date, men for tre voksne mennesker blev det en anelse trangt – vi kom i hvert fald hinanden ved, som man siger. Intimiteten blev dog brudt af et stearinlys, der ikke så skyggen af en lighter hele aftenen, og komfort på højde med tilskuerpladserne i en nordjysk håndboldhal. Men hyggeligt, det var der stadig. Juhls formår alt til trods at ramme plet på atmosfærebarometret.
I restauranten hænger flotte oliemalerier, lavet af lokale kunstnere, og de sætter streg under stedets levende stemning.
Carpaccio efter alle forskrifter og en prisvindende smør
Spisekortet er af overskuelig størrelse og tæller til aften syv relativt klassiske hovedretter foruden burgere og salater. En slags udvidet moderne café, om man vil. Vi gik med carpaccio til deling som forret, og den ankom til bordet passende ti minutters tid efter bestilling.
På tallerkenen var mørt oksekød, sandsynligvis på inderlår, fedtet ind i trøffelsmagende mayonnaise, olivenolie og salt i præcist omfang. Relativt tykke flager udmærket ost gemte sig rundt omkring, og særligt begejstret var jeg over friterede kapers. På toppen lå salat, der ikke var for bitter, og som havde fået et ordentligt skud lækker vinaigrette. Dejligt med tilsmagt grønt, der ikke blot er tiltænkt kaniner.
Eneste anke blev, at oksekødet var køleskabskoldt, og det kunne have trukket retten helt i mål med lidt mere temperering og smag til følge. Men til 138 kr. var det en rimeligt prissat, generøs og dejligt smagende ret. Hertil kom, at vi blev spurgt til behov for brød, som fandt vej til bordet uden beregning og med god smør på siden. Ja tak.
Brødet var af omhyggelig surdejskvalitet, havde tæt skorpe og luftig, saftig krumme, mens det gode smør i rund udskæring gav mindelser om Arla Unikas dobbeltsyrnede gourmetvare. Herligt at få ordentligt brød og kvalitetssmør serveret kvit og frit.
Ruskomsnusk af den syndige slags
Jeg havde hjemmefra udset mig en ret, der er ganske sjælden under vores himmelstrøg, nemlig steak sandwich, til 178 kr. Valget blev fastholdt, og da det blev tid til hovedret, kom en tallerken med en kaskade af forskellige sager. “Hvor skal jeg starte”, “godt, jeg ikke har hvid skjorte på” og “efterlod vi ikke ærteskud i 2010’erne” tænkte jeg, men min mistro blev gjort til skamme, for der var ikke så meget som en finger at sætte på smagen.
Det gode brød fra tidligere dannede bund for grillet oksecuvette, et virvar af dels karamelliserede og syltede løg samt smeltet gruyere ost. Det var snasket tømmermændskost med fedme, salt og syre, og hvor var det dog ikke pænt at se på – en regulær pærevælling. Til gengæld smagte det hulemandsagtigt godt og stillede alle mine lyster og krav til en god steak sandwich.
Resten af bordet gik med henholdsvis rørt oksetatar og fritter samt stjerneskud, begge til 188 kr.
Tataren var efter fransk forbillede, perfekt saltet og med god og ganske pikant krydring fra tabasco. Den medhørende salat havde mødt mild vinaigrette, og aiolien smagte frisk og med fint pust af hvidløg, uden at nogen blev bange for den. Vi grundede lidt over prisen – 188 kr. er bestemt ikke uhørt for en tatar i Aarhus, men meget af den var der til gengæld heller ikke.
Tataren var som antydet blandt byens bedre, men pomfritterne var uheldigvis i det modsatte segment, kun knapt sprøde, frituresmagende og igen med de her mindelser om håndboldhal.
Billedet taler næsten sit eget sprog. Til 188 kr. var her skruet godt op for marginen, og vi blev mistroiske – var man kommet til at servere stedets tatar i forrets-version til den mere passende pris på 108 kr.? På regningen stod dog 188 kr., og mysteriet må henlægge i det uvisse.
Stjerneskuddet var ifølge kortet på vesterhavsrødspætte og “grand cru laks”. Javel, så er der i hvert fald forventningsafstemt. Fisken var friteret, hvilket maskerede noget af den ellers friske smag, men saftigheden var intakt og den smagte dejligt. Flager af havsalt trak den helt til kanten – her var man ikke bange for at gå til yderligheder, og det var velvalgt. Laksen levede desuden op til sit prætentiøse ophav, havde fast og kødfuld struktur og god grundsmag, og vores penge blev sat på, at rejerne var håndpillede. En meget smagfuld servering alt i alt.
Rødspætten havde fin højde og smag, og alle råvarer fremstod friske og velvalgte. Kun grønne asparges stod tilbage som tvivlspunkt i december måned.
Lidt at drikke
Hos Juhls udbyder man et par øl, diverse cocktails og avecs samt en snes forskellige rød- og hvidvine. Vi var nysgerrige på en flaske Saint Romain fra det sydlige bourgogne, og fik på anmodning oplyst, at der var tale om årgang 2021 – et opløftende friskt år for området. Flasken var til hæderlige 650 kr., og den gjorde med sin skovbær- og rodfrugtslignende smag arbejdet fornuftigt til carpaccio og tatar.
Til min medspisers fisk bestilte vi desuden et glas af husets hvide, som desværre blev hældt op i baren og ikke præsenteret (men at dømme ud fra kortet var der tale om chardonnay fra Casgogne, Frankrig). Værre var det, at glasset kom ind allerede til carpaccio, og temperaturen steg derfor ærgerligt meget, inden det blev tid til stjerneskud. Til 78 kr. var det en i øvrigt forglemmelig, koldgæret sag, men dog velskænket og helt OK til sin pris.
Store smil, lille service
Aftenens tjenere var i godt humør, og vi følte os velkomne fra start til slut. Omvendt gik man kun lige til grænsen for, hvad der kan forventes af en tjener på en hverdagsrestaurant i mellemprislejet. Som nævnt blev stearinlyset aldrig tændt, bestikket glemte man til hovedretterne, og intet af maden blev præsenteret. Værst var det, at vi ikke blev tilbudt dessert eller kaffe, før vi selv gik i baren. Her fik vi oplyst, at køkkenet lukkede om lidt, og det blev derfor uden sødt i denne omgang. Jeg havde ellers spottet brownie med karamelsundae, men det må blive en anden gang.
Noget reelt behov for dessert var der nu ikke, for vi gik mætte og tilpasse fra restauranten. Regningen lød på 1435 kr. for tre personer, og det var der så absolut intet at sige til. Hjulpet godt på vej af stemningen og den varme atmosfære, bliver Juhls Spisehus hermed en anbefaling til næste gang, der skal gøres lidt ekstra ud af hverdagen.
- Maden er godt tilsmagt, og på intet tidspunkt manglede vi noget på krydring eller tilberedning. Hos Juhls gør man sig umage i køkkenet, og det kunne vi tydeligt fornemme.
- Vi sad på hårde træbænke, kun polstret med tynde læderpuder. Efter en times tid var den manglende komfort til at føle på.
- Drikkevarerne er over en bred kam ganske flot prissat, og det er ikke ofte, man finder bourgogne værd at drikke til 650 kr. på restaurant. Glaspriserne er dog noget højere end flaskerne, hvorfor vores anbefaling bliver at tage en flaske, der passer til det meste af maden.
- Akustikken var fin, i hvert fald i vores del af lokalet, og vi havde ingen problemer med at føre samtale. Vores placering betød dog også, at vi intet kunne høre af musikken, der spillede fra den anden ende af rummet.
- Der kan ikke være uddannet personale alle steder, og manglende arbejdskraft har længe været et problem i branchen. Men som helhed trækker det ned med førnævnte manglende tilbud om dessert, præsentation af maden mv. Det kræver så lidt at sige to ord om, hvad der kommer på bordet.
