Schweizerbageriet: Når Skildpadden møder fastelavnsbollen

Det er med udtalt begejstring, man ser på herligheden fra Schweizerbageriet. Sjældent har vi fået så sirligt dekoreret og tiltalende en fastelavnsbolle, nærmest kuglerund og glaseret til en guldmedalje. En elegantier i udtryk trods en kampvægt på 170 gram og måske sine 42 kr. værd allerede på udseendet.

Levede dens indre værdier så op til det nydelige ydre? En tæt på nervøs første bid senere, og der var dømt mørkt chokoladeovertræk af bønner med høj kvalitet. Her var lækkert knæk, temperering gjort efter bogen, og gemt bag var dej som bagt af en sky – luftig og porøs.

Wow. En eksplosion af heftig smag indtrådte, intens romkaramel tog styringen, og forbilledet var klart – vi sad med en skildpadde i kageform. Karamellen smøg sig langs kanterne, insisterede på opmærksomhed, og bagved var en viskøs, men ikke tung, Sarah Bernhardt creme på chokolade. Cremen var glimrende, kunne spises isoleret med en ske, og som bagtæppe lå det gode overtræk og højnede teksturen.

Ingen tvivl om håndværkets høje kvalitet, nøj det var godt stukket sammen. En bager helt sit renommé værd. Men blev vi kastet for langt tilbage i stolen af karamellen? Den nærmest stærke, koncentrerede romsmag dominerede, det var tydeligt, og der var ikke meget plads til den ellers lækre creme i smagsbilledet.

 Vi bevægede os i grænseland for en fastelavnsbolle, men for filan det smagte stadig.. Omvendt ønskede vi os mere harmoni i helhedsindtrykket. For ret skulle være ret, vi smagte primært karamellen, og ud fra et ønske om bagværk med plads til alle komponenter, ender vi på 4 store stjerner. Næste gang tager vi den til aftenskaffen med en sjus på siden.