Besøgt: Rare Burgery fuldfører Frederiksgade som Aarhus’ burger street
Læs Besøgt
Aarhus har ikke noget pusher street. Men vi er på vej til at få et burger street. Gaden er Frederiksgade, hvor nogle af byens bedste burger-joints nu er samlet.
Rare Burgery er det seneste skud på stammen. Burgerrestauranten kommer oprindelig fra Vejle, hvor den startede som Bröed & Böef. Adskillige medier omtalte den som hjemsted for Danmarks bedste burger.
Efter en periode i Trøjborg Centeret er restauranten rykket til Frederiksgade 31. Trøjborg var ikke optimalt. Priserne var i overkanten for området, og kunderne udeblev.

Stop looking. You found Rare.
Et rødt A-skilt udenfor siger det rent ud: “Boring Info. Good Burgers.” Det er tonen sat på et halvt sekund.
Vinduet er beklædt med rød folie og teksten “Stop Looking. You Found Rare.” Det er ikke tilfældigt. Det er eksklusivt og mystisk på samme tid, og det virker. Indenfor er stilen industriel og oser af New York.
Lige nu er der fire pladser udenfor. Om cirka en måned åbner 15 siddepladser indendørs i et lokale ved siden af. Takeaway kan bestilles til afhentning på hjemmesiden.
Classy, Cheesy, Buttery eller Veggie
Fire burgere dominerer menukortet, alle til 110 kr. Som combo med side og dip koster de 150 kr.
Buttery er bøf af okse i kartoffelbolle med lagret havarti, smør, pickles, rødløg og rare-sauce. Den er vores favorit.
Classy er samme bøf med salat, tomat, rødløg, pickles og rare-sauce. Den er restaurantens bestsælger.
Cheesy skiller sig ud med blå ost, lagret havarti, rucola, syltede rødløg og urte-sauce.
Som tilbehør kan man vælge pommes frites til 45 kr. eller søde kartoffelfritter til 55 kr. Dips koster 15 kr. og fås i fire varianter: spicy, hvidløg, urte og trøffel.

Betjeningen er omhyggelig og præcis. De spørger til ønsket stegegrad og husker svaret.
Det lyder banalt, men det er det ikke. Mange burgerbarer steger bøfferne igennem. Her får vi det, vi beder om.
Praktisk information
Rare Burgery, Frederiksgade 31, Aarhus C.
Åbent 11.00-21.00.
Takeaway kan bestilles online.





