Af Pernille Søborg,

Langbord ved vinduerne med udsigt over havnen hos Bavn på Aarhus Ø

Højtbelagt i højderne kan bare noget.

Restaurant Bavn ligger helt oppe på 44. etage i Lighthouse på Aarhus Ø. Det er cirka 142 meter over havet. Højere oppe kan man ikke spise frokost i Danmark.

Bavn betyder oprindeligt en brændestabel eller et bål. Men også et lys tændt højt oppe som pejlemærke. Navnet spiller altså direkte på Lighthouse og placeringen over byen.

Til frokost er stilen en moderne og ambitiøs fortolkning af dansk frokostmad.

Bag restauranten står Mia Christiansen og Stefanie Ezra Petersen. Begge arbejdede tidligere på Thorsten Schmidts kendte Restaurant Barr i Nomas tidligere lokaler i København.

Vi tog elevatoren op til smørrebrød, øl, vin og snaps.

Maden var en god oplevelse. Vinene er velvalgte, øllet er koldt, og snapsen er særdeles vellykket.

To stykker er rigeligt

Vi blev anbefalet to stykker smørrebrød pr. person. Det kan være en stor portion. Alt efter hvor sulten mand er. 

Sulten skal altså med op i elevatoren med to så store stykker.

Smørrebrød fra 155 til 255 kr. Regningen løb op i 1.670 kr. for tre personer inkl. vin, snaps og vand.

Rejemaden og solbærsilden løb med det hele

Rejemad under mayonnaise og et glas vin hos Bavn på Aarhus Ø

Rejemaden og solbærsilden var dagens højdepunkter.

Smørrebrød med blomster og udsigt hos Bavn på Aarhus Ø

Paneret fiskefilet pyntet med blomsterkarse hos Bavn på Aarhus Ø

Fiskefileten var også fremragende. Sprød, saftig og præcis, som den skal være.

Nærbillede af tatar med purløg og rogn hos Bavn på Aarhus Ø

Tatar og laks var gode. De havde bare ikke helt samme status som resten.

Smørrebrød med laks og hvide asparges hos Bavn på Aarhus Ø

Snaps på porse, malurt og hybenrose

Snapsen laver restauranten selv. Blandt andet på løvstikke, havtorn, grønne valnødder, porse, solbærblade, malurt, dildkrone, brombær og hybenrose.

Det er mindst ni gode grunde til at lade bilen stå.

Chili fra Randers og vin fra noget længere borte

Betjeningen var kompetent og nærværende. Men uden at være påtrængende.

Tjenerne havde både tid og lyst til at fortælle om maden, vinene og de små detaljer. Dem, der gør et måltid til mere end noget, man spiser.

De fortalte gerne historier om chilierne fra Randers. Og om vinene fra noget længere borte.

Intet er tilfældigt

Indretningen er smuk med fine æstetiske valg. Intet virker tilfældigt. Og det bliver aldrig prætentiøst.

Omgivelserne gør restauranten til et oplagt udflugtsmål. Frokosten kan kombineres med et besøg i Aarhus Øje.

Lystbådehavnen og Riis Skov set fra Bavn på Aarhus Ø

Jørgen Leth var med på toilettet

Toiletbesøget er også en bemærkning værd. Det er en lille kulturoplevelse i sig selv.

Her dukker Jørgen Leth op og fortæller om stort og småt.

Det sker ikke på ret mange toiletter.

Vi kommer gerne igen. Meget snart.

Langbord med udsigt over kysten hos Bavn på Aarhus Ø

Aarhus Ø set oppefra fra Bavn

Vase og vandkaraffel ved vinduet hos Bavn på Aarhus Ø

Lokalet med lamelloft og glasværn hos Bavn på Aarhus Ø

 

Praktisk information

Restaurant Bavn

Lighthouse, Helga Pedersens Gade 79, 44. etage
8000 Aarhus Ø
Vis vej