
En gastronomisk afslutning på året: Nytårsmenu 2024 fra by Cortsen
Når årets sidste dag nærmer sig, inviterer by Cortsen dig til at læne dig tilbage og nyde en eksklusiv gastronomisk oplevelse. Med deres nøje sammensatte nytårsmenu, skabt af Mads Cortsen og hans team, kan du glæde dine gæster med en uforglemmelig smagsrejse – uden at tilbringe dagen i køkkenet.
“Vi har gjort det til vores mission at levere en nytårsmenu, der ikke blot forkæler smagsløgene, men også skaber rammerne for en mindeværdig aften,” siger Anders Mikkelsen, salgschef og partner hos by Cortsen.
En eksklusiv menu med fokus på kvalitet
Nytårsmenuen i 2024 fra by Cortsen er designet til at imponere med både smag og æstetik. Menuen inkluderer:
Snacks:
Østersperle med hamachi, peberrod og fingerlime
Saltet belgisk vaffel med trøffelcreme og modnet skinke
Mini tærte med hummer og syltede grønne tomater
Forret:
Håndplukkede kammuslinger i champagnesauce lavet på reduceret Pol Roger, serveret med små Manitobabrød og brunet smørcreme.
Hovedret:
Beef Wellington på Black Angus filet med Pommes Rösti, toppet med guyère og ledsaget af en intens pebersauce.
Dessert:
En chokolade- og solbærherlighed med chokolademousse, saltkaramel og 24 karat bladguld – en spektakulær afslutning på aftenen.
“Vi ønsker at give vores kunder muligheden for at præsentere gourmetmad, der både smager og ser ud, som var det lavet af professionelle kokke. Vores guide gør det let og overskueligt for alle,” fortæller Anders Mikkelsen.
En enkel og elegant løsning
By Cortsen tilbyder levering i hele Danmark – eller afhentning ved pick-up points i Hvidovre, Odense, Aarhus og Aalborg. Sammen med menuen får du en detaljeret guide med billeder, så du kan præsentere retterne som en mesterkok. “Vi forstår, hvor travl nytårsaften kan være, og derfor har vi gjort vores menu let at anrette, uden at gå på kompromis med kvaliteten,” understreger Anders Mikkelsen.
Muligheder for ekstra forkælelse
For dem, der ønsker at gøre aftenen endnu mere storslået, tilbyder by Cortsen eksklusive tilvalg som japansk Wagyu, “Selected by Cortsen Caviar” og en perfekt afstemt vinmenu i samarbejde med Erik Sørensen Vin. “De små detaljer kan gøre hele forskellen. Med vores tilvalg får kunderne muligheden for at skræddersy deres nytårsaften,” bemærker Anders Mikkelsen.
LÆS OGSÅ:
150 år med vin: Kjær & Sommerfeldt fejrer stort jubilæum i 2025