Indgangen til Café Harepus i Latinerkvarteret

Husker du Café Harepus i Studsgade?

Af Redaktionen,

I det aarhusianske latinerkvarter, nærmere betegnet i Studsgade, lå en lille plantebaseret café og bager, der serverede vegansk mad. Café Harepus var navnet.

Klang navnet velkendt, var det nok fra Thorbjørn Egners børnebog, Dyrene i Hakkebakkeskoven, hvor bageren hed Harepus.

Caféen åbnede i juni 2020 og fungerede som café og mikrobageri på én gang. Bag den stod Nanna Hansen. I de fem år, den eksisterede, var den et af byens få fuldt plantebaserede caféer og bagerier.

Caféen lukkede den 28. august 2025 efter 5 år, da indehaveren valgte at gå nye veje i livet.

Alt var produceret af 100% plantebaserede råvarer. Æg, smør eller fløde var ikke at finde i maden. Her blev der anvendt alternativer udvundet fra planter.

Folkene bag caféen ville gerne vise, at man sagtens kunne spise fedtede croissanter, søde kager og sprødt wienerbrød uden brug af animalske produkter og uden at gå på kompromis med hverken smag eller konsistens.

Maden

Her var noget for den lille og større sult. Menukortet bød på morgenmad, frokost, kaffe og kage. Alt sammen håndlavet, og brødet blev bagt frisk hver dag.

Hvad der var at vælge mellem, afhang af, hvad Harepus følte for. En ting var sikkert. De gik ikke ned på kage og brød.

Her var nybagte boller, croissanter bagt med margarine, og forskellige kager som diverse snurrer, tebirkes, cookies og studenterbrød. Af og til var der også focaccia, sandwich, fyldte croissanter, brunch og om sommeren is fra Ice Bakers.

Drikkevarer

Der blev serveret kolde og varme drikke. Diverse kaffer, og skulle der mælk i, var der plantemælk til kaffen. Den økologiske kaffe blev ristet hos Copenhagen Coffeelab, og teen var fra Østerlandsk Thehus.

Der var også Antons hindbær eller appelsin eller forskellige varianter af Kombucha.

Hvordan var stemningen?

Hos Café Harepus var alle velkomne. Caféen trak både veganere og folk, der spiste kød. Så selv om du ikke var veganer, kunne du stadig tage plads i den hyggelige café og nyde mad og drikke uden nogen pegede fingre, eller der fløj belærende kommentarer gennem luften.

Her var en rolig og nede på jorden stemning. Det samme gjaldt for betjeningen, der desuden var imødekommende og smilende. Måske ikke den hurtigste i kvarteret, men alt søde.

Hvordan var prisniveauet?

Det var fair priser, Café Harepus kørte med. En croissant eller focaccia kostede 25 kr., og citronsnurrer og tebirkes stod til 28 kr.

 

Café Harepus set ude fra Studsgade af

Disken hos Café Harepus i Latinerkvarteret

Menutavle og is hos Café Harepus i Latinerkvarteret

 

Læs også:
Se hvor guide til mad og drikke i Latinerkvarteret her:
Husker du Lemon & C0?
Brunch i Aarhus

Nye spisesteder, madanmeldelser og insidertips - tilmeld dig nyhedsbrevet

Efter tilmelding modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Husk at tjekke både din indbakke og spammappe. Spiseguiden Aarhus lover, ikke at sende spammails.