Husker du Café Norr i Storcenter Nord? (Lukket permanent)
Café Norr holdt i sin tid til i Storcenter Nord på Finlandsgade. Det var et sted, hvor hele familien kunne finde et afbræk før, under eller efter en shoppingtur. Visionen bag caféen var at servere mad, som folkene bag selv havde lyst til at spise, og samtidig skabe et rum, hvor der var plads til alle. Hyggelige omgivelser og god service var i fokus, men desværre var der ikke tilstrækkeligt med gæster til, at det kunne løbe rundt, og derfor måtte de lukke restauranten i 2023.
Maden
Menukortet bød på et bredt udvalg af retter lavet af friske råvarer. Kokkene stod bag alt fra bunden og bagte deres brød og burgerboller i en stenovn.
Salater
Der var fire forskellige salater at vælge imellem, hver med sine unikke sammensætninger. Hovedingredienserne var enten kylling, parmaskinke, bagt laks eller en pastasalat med kylling og bacon. Udover dette var der en variation af grøntsager såsom bagte artiskokker, soltørrede tomater og kålsalat, samt lækkerier som sojamandler, rygeostcreme eller pesto. Alle salater blev serveret med friskbagt brød og dip.
Varme retter
Menuen omfattede også klassiske varme retter såsom burger og clubsandwich samt lettere alternativer som nachos, omelet og suppe. Blandt de varme hovedretter fandt man blandt andet pasta, svinemørbrad, chili con carne, kyllingespyd med tzatziki eller hjemmelavet hakkebøf med bløde løg.
Pizza
Man havde mulighed for at skræddersy sin egen pizza eller vælge en af de to specialpizzaer på menuen. Disse inkluderede en med serranoskinke, cherrytomater, mozarella og parmesan samt en med røget laks, mozzarella, cherrytomater, rucola og pesto. Ønskede man at sammensætte sin egen pizza, kunne man vælge præcis de ingredienser, man ønskede, og krydse dem af på en pizzaseddel.
Børnemenu
For de små var der en børnemenu med populære retter som pasta med kødsauce, børneburger og børnepizza.
Vin/drikke
Udvalget af drikkevarer inkluderede et meget lille udvalg af vine, der kunne købes på glas, ½ eller 1/1 flaske. Derudover var der fadøl, sodavand, kildevand samt økologisk juice. Det var ikke drikkevarerne de gjorde så meget ud af her.
Stemningen hos Café Norr
Café Norr lå centralt placeret i storcentret, og gennem de store vinduer kunne man følge med i livet omkring sig. Der var rigeligt med plads i caféen, og køkkenet var åbent, hvilket gav en følelse af åbenhed og hygge. Betjeningen var venlig og imødekommende.
Prisniveau
Priserne var moderate og tilpasset forskellige budgetter. En mix-selv pizza, salat eller clubsandwich lå på 79 kr., mens en luksusburger kostede 124 kr. Den dyreste ret på menuen, svinemørbrad eller kalvefilet, stod til 129 kr. Børnepizza eller pasta kunne fås til 39 kr. På trods af at kvaliteten af råvarerne ikke altid var den bedste, tilbød Café Norr stadig rimelige priser, som passede til de fleste gæsters pengepunge.