Chick Inn set fra Magasin af

Chick Inn på Immervad er lukket efter 26 år

Januar 2022

 

På Immervad lige overfor Magasin lå den hedengangne  Chick Inn. Her har de siden 1996 serveret langtidstilberedte kyllinger som er tilberedt i en gasfyret rotisseri. Der var ofte mange mennesker på den livlige gade, og i sommerperioden er der trængsel ved bordene foran den lille café. 

 

Maden hos Chick Inn var enkel

Kyllingekødet blev serveret i sandwich, BLT, i salater eller for sig selv. Tilberedningen gjorde, at kyllingekødet blev pæn saftigt, dog uden på nogen måde at være i samme liga som de franske rotisserikyllinger. Men efter danske forhold var de okay-gode.

Guide til sushi i Aarhus:

 

Kyllingerne dengang var i 1/1, ½ eller ¼. De kunne købes uden tilbehør eller som menu med fritter eller salat. BLT var også en mulighed, selvom den nu ikke var noget at råbe hurra for. Her var kylling indeni en hvidt toastbrød med kalvebacon og ost samt lidt icebergsalat. 

Tjek evt. Café GLAD her:

Der var også pastasalater med kylling og bacon samt tre valgfri salater og valgfri dressing. Derudover var der spinatpandekage med feta eller cheddar og 3 valgfri salater, tærter eller falafel med 3 valgfri salater. 

 

Byg selv

Til sandwich valgte man, hvilket brød der var passende. Bagel, bolle eller flutes i forskellige variationer var udvalget. Dertil smørelse som pesto, chilimayo eller sandwich dressing og til sidst fyldet med kød, fisk og grønt. De kunne også laves vegansk. 

 

Drikkevarer

Udvalget var ikke stort. Sodavand som Pepsi, Faxe Kondi og Miranda eller danskvand var nogle af mulighederne. De er alle steder og fortæller, at det var et sted hvor det handler om laveste fællesnævner. Ellers er der Rynkeby saft eller vand. 

Tjek Indisk i Nørregade her:

 

Atmosfæren

De fleste kom efter takeaway, men du kan tage plads hos Chick Inn og spise din mad. Udenfor var bordene eftertragtede i sommerperioden, hvor der er liv og glade dage. Disken strålede af farverige salater, og bagerst roterer kyllingerne på spyd. Det var meget uformelt hos Chick Inn, og betjeningen var meget rolige og til tider venlige. 

Husker du dengang Foodfein lå i Sønder Allé?

 

Prisniveau fra januar 2022

Der var forskel på priserne afhængigt af, om du tog  maden med eller spiste den på stedet. Det var billigst at tage maden med, og her var priserne lave. En pastasalat med kylling/bacon kostede 55 kr. som tag-med og 75 kr., hvis du spiste det på stedet. ½ grillkylling med fritter kostede 89 kr.. Priserne var dengang sympatiske, selvom kvalitetet af råvarerne ikke var den bedste. Men huslejen med sådan en placering måtte alt andet lige være høj.

Hvis du er til sushi i Risskov, så tjek dem her: