Sølvtøj på Mefisto-3

Efterlysning: Sjældne antikke sølv-vinkølere stjålet hos Mefisto

Af Jan Lind Pedersen,

Natten til torsdag brød tyve ind hos Mefisto i Latinerkvarteret og stjal omkring ti antikke sølv-vinkølere samt andet fransk sølvtøj. Det meste var købt i Paris.

Tyve vidste præcis, hvad de kom efter.

Natten til torsdag brød de ind hos Mefisto på Volden i Latinerkvarteret og stjal omkring ti antikke sølvvinkølere samt et lågfad og andet fransk sølvtøj fra hylderne. Fire af vinkølerne var identiske. Det var dem, tyvene særligt gik efter.

De fire ens vinkølere er købt på Maxim i Paris. De er fra 1930 og ikke i den lave prisklasse. De har en stor affektionsværdi for Mefisto.

Chok om morgenen

Lars Kyllesbech fik et chok, da telefonen ringede torsdag morgen. Det undrer ham, hvordan tyvene overhovedet kom ind. Mefisto har et supermoderne alarmsystem.

Tjeneren Andrea var en af dem, der mødte ind torsdag morgen. Dagene inden havde hun brugt 14 timer på at pudse sølv. Da hun så, hvad der var sket, blev hun rasende.

Det er til at forstå. De fire identiske vinkølere, som tyvene målrettet gik efter, er dem, Mefisto har brugt mest i sommer. De er snart 100 år gamle og blev brugt dagligt.

En samling opbygget over mange år

Lars Kyllesbech har i mange år samlet antikke genstande fra franske restauranter. Samlingen tæller gamle vinkølere, fade, champagnekølere, clocher, kander og pokaler.

Billedet af hylderne med blankt sølv er et af Mefistos kendetegn.

Frit lejde hvis de fire vinkølere kommer tilbage

Lars Kyllesbech lover frit lejde, hvis tyvene bringer de fire identiske vintage vinkølere fra Maxim tilbage til Mefisto. Ingen spørgsmål. Bare bring dem tilbage.

Kontakt politiet

Politiet efterforsker sagen. Hvis du ser eller hører om franske antikke sølvvinkølere til salg, bedes du kontakte politiet.

 

Mefisto
Volden 20
8000 Aarhus C
Mefisto hjemmeside

 

Mefisto i Aarhus set udefra