Indblik: Værtshusrytteren indtager frokosten mellem to værtshusbesøg

 

Med 33 værtshuse på listen i Aarhus var der nok at tage fat på for Anders Melsen, også kaldet Værtshusrytteren.

Frokosten var mere overskuelig: To franske hotdogs og en tebirkes fra Føtex. 

De brune værtshuse skulle have tid og opmærksomhed, mens sulten kunne klares på vejen mellem to barstole.

Da Spiseguiden Aarhus mødte manden bag Værtshusrytteren foran Central Bar, var han naturligvis kommet på cykel. 

Klokken blev 12, værtshuset åbnede, og vi fulgtes indenfor og bestilte to Ceres Top. Dagen var endnu ung.

Anders cykler rundt for at besøge Jyllands brune værtshuse og deler oplevelserne på sociale medier. 

Denne dag skulle han videre til Pipes efter frokost, men først var der tid til en snak om rejsen, der har gjort ham til et kendt ansigt ved bardiske i Jylland.

Sulten skal også passes

Selv på en tur med værtshusene som omdrejningspunkt skal der findes plads til noget at spise. 

Anders fortalte, at dagen begynder med morgenmad fra Lidl, og til frokost får han stillet sulten med burger eller pølser hos en pølsevogn. Og Lidl betaler ham ikke for gratis reklame for deres brød.

Maden ligner mest en praktisk pause, inden turen fortsætter. Der er trods alt også et værtshus, der skal nås på den anden side af frokosten.

På Central Bar var forskellen til at få øje på: Frokostplanen var hurtigt forklaret, mens fortællingerne fra værtshusene gav stof til en længere samtale.

En god grund til at gå på værtshus

Vi havde sat os som de første gæster, men snart kom flere til.

En gæst fortalte, at han udelukkende var kommet for at møde Anders. Der blev også taget selfies, som Værtshusrytteren smilende stillede op til.

Turen har givet rytteren opmærksomhed langt ud over de barstole, han selv når at sidde på. Flere medier har fortalt om manden på cyklen, og på Central Bar var interessen rykket helt ind på nabopladsen.

Det overrasker ham stadig, at så mange følger med. Udgangspunktet var hans glæde ved værtshusene og lysten til at dele besøgene. Anders synes altid man kan finde en god grund til at tage på værtshus.

»Jeg elsker værtshuse. Hvorfor ikke optage det og se, hvad der sker«, fortæller Anders

Mere end en øl i baren

Opmærksomheden giver samtidig plads til en fortælling om, hvad de brune værtshuse betyder for dem, der kommer der.

Anders beskriver dem som små fællesskaber, hvor gæsterne støtter hinanden og hjælper, når nogen har det svært. Det er en side af værtshuslivet, han gerne vil have flere til at se.

På sin egen tur har han også mødt gæstfriheden. Mennesker har budt på både mad, overnatning, penge og øl, fortalte han på Central Bar. 

Når Anders fortæller om de værtshuse, der har gjort størst indtryk, er det især menneskene, han vender tilbage til. 

På Sommersted Hotel sang Christian, kaldet »Skrot«, en gammel vise for ham. Det havde rørt ham.

Fra Æ Banegård i Agerskov huskede han tilliden. Skulle man have en øl, hentede man den selv bag baren.

Det er den slags oplevelser, han tager med videre på cyklen.

Klokken var trods alt blevet 12.30

Ved øl nummer to foreslog Anders en skarp. Klokken var da også blevet 12.30.

Han var mest til Fernet-Branca eller Underberg. Kompromiset blev en Nordsøolie.

Både den nuværende og den tidligere ejer var efterhånden kommet til. Samtalen bevægede sig fra oplevelser på landevejen til erfaringer bag baren og en hverdag, hvor regningerne også skal betales.

Vi talte om rygning, restriktioner og økonomien i at drive værtshus. Om stamgæster, der forsvinder, og vaner, der ændrer sig. Men også om unge, der finder ind og bliver en del af fællesskabet.

Anders’ besøg retter opmærksomheden mod en værtshuskultur, som både rummer liv omkring baren og bekymringer for fremtiden.

På Central Bar mødte hans fortællinger fra turen erfaringerne fra dem, der skal få hverdagen til at hænge sammen. 

Aarhus gav definitionen modspil

Hvad er egentlig et brunt værtshus? Anders tog først udgangspunkt i, at man måtte ryge over det hele. Men så nævnte han selv Peter Gift og Hos Anders i Aarhus og tøvede ved sin egen afgrænsning.

»Der behøver ikke være rygning over det hele, for at det er et brunt værtshus.«

Dart, billard og spillemaskiner har han samlet under betegnelsen »den hellige treenighed«. 

Men heller ikke de aktiviteter var et krav, understregede han.

»Det vigtigste for et brunt værtshus er jo fællesskabet.«

Omkring os havde gæsterne allerede leveret deres bidrag til den forklaring.

Først Føtex. Så Pipes

Anders kommer oprindeligt fra Ebeltoft. Han var ankommet til Aarhus mandag aften og havde taget et par fridage, inden besøgene fortsatte.

Listen var lang, men han havde ingen lyst til at gøre turen til et stramt program.

»Jeg hader at have styr på ting, og jeg hader at planlægge ting.«

På Central Bar havde samtalen da også fået lov til at gå sine egne veje. Gæster var kommet til, historier var blevet delt, og en snak mellem to var vokset til en samtale på tværs af baren.

Men selv Værtshusrytteren skal have noget at spise.

Heldigvis lå frokosten på den anden side af gaden. To franske hotdogs og en tebirkes, så kunne turen fortsætte.

Pipes ventede. Frokosten behøvede ikke trække ud.