En sjælden god stemning i gaden
Jægergårdsgade er oplagt til udendørsservering, da gaden går øst-vest, og der altid er sol i den ene side af gaden. Stole og borde er der ud for hvert et spisested eller bar. Desuden finder du hyggelige baggårde med både sol og skygge. Udover spisestederne, så er gaden kendt for sine mange små forretninger. De er klart et besøg værd, og der er en sjælden stemning og hygge i gaden. Et par gange om året er Jægergårdsgade spærret af, da der er gadefest og senere en markedsdag.
Spiseguiden Aarhus laver brugbar forbruger-oplysning og journalistik, hvor reklamer, bannere og andre sponsorerede indlæg er bandlyste i vores guide. Grunden er, at vi ønsker så lidt støj som muligt på Spiseguiden Aarhus. Vi er meget fakta fokuseret, og gør en dyd ud af, at det, vi skriver, passer.