Letz Sushi i Bruuns Gade i Aarhus

Husker du Letz Sushi i M.P. Bruuns Gade?

 

På hjørnet af M.P. Bruuns Gade og Brammersgade og i nærheden af både Aarhus Banegård og Jægergårdsgade lå Letz Sushi. Restauranten lukkede i foråret 2023.  Her kunne man spise i restauranten eller bestille takeaway. Letz Sushi i M.P. Bruuns Gade var kendt for at gå forrest, når det kom til bæredygtige råvarer og miljø – både over og under havets overflade. Kokkene lavede frisk sushi, som var blandt det bedste i Aarhus. Ud over sushien var der også forskellige asiatiske retter på menukortet. Der lå også en restaurant i Guldsmedgade og en på Aarhus Ø.

 

Noget mad for alle

Hos Letz Sushi – M.P. Bruuns Gade var sushien lavet efter alle kunstens regler. Der var japanske retter og sushi med et nordisk twist. Her var noget for alle. Til dem, der elskede fisk, og også til dem, der ville prøve noget andet som bowls, panko-paneret kotelet, chili med oksekød og teriyaki kylling.

 

Stort udvalg

Menukortet var stort, men opdelt i kategorier, så det var overskueligt. Der var 15 varierede menuer. Nogle pakket til to og fire. Derudover kunne man vælge sashimi, inside out, toppede maki, små og store maki, nigiri og yaki. Der var flere starters at vælge i mellem. Det samme med desserterne.

 

Sushi med omtanke

Ville man gerne spise sushi og samtidig passe på miljøet, var Letz Sushi det rette valg. De serverede kvalitetssushi lavet med bæredygtig og certificeret fisk og skaldyr. Hos Letz Sushi blev maden lavet af skarpe sushikokke, som havde den faglige ekspertise, der skulle til for at lave sushi, der smagte, overraskede, berigede og glædede. Risene var økologiske, og kødet kom fra friland. Konsistensen af risene havde de styr på, og de var tilberedt præcis.

 

Drikke

Af læskedrikke fandtes hos Letz Sushi – M.P. Bruuns Gade Yuzu lemonade, økologiske sodavand og ginger beer som takeaway. Af øl satte Mikkeller præg på kortet sammen med japanske øl. Udvalget var ikke kæmpestort her, men derimod velvalgt.

 

Prisniveau

Sushi var ikke billig, men der var stor forskel på, hvor god den var til prisen. Her kunne man få sushi af den bedste kvalitet til rimelige priser. Der var et flot forhold mellem pris og kvalitet.

 

Stemningen

Letz Sushi havde en flot og indbydende restaurant, som også fungerede som takeaway. Restauranten var stilren og enkel. De store vinduer skabte et godt lys. Et træparti sørgede for at afskærme, så de spisende gæster ikke blev forstyrret af dem, der hentede takeaway. Udenfor restauranten var der siddepladser, hvor man kunne nyde maden og se på livet i byen.