Pressefoto og mad udenfor

Hvilken type madgæst er du?

 

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor vi tager ud og spiser? Der kan være forskellige grunde til at tage ud på en af Aarhus’ mere end 700 spændende restauranter. Her kan du læse om de tre primære madgæsttyper, som bruger byen til at få en god madoplevelse. 

 

Det kan være, de hyggelige omgivelser og muligheden for socialt samvær betyder meget for dig, når du går ud og spiser. Måske er det selve maden og det kreative og inspirerende i madlavningen, der gør, at du tager ud og besøger en restaurant. 

 

Den sociale type

Denne madtype kan mange genkende, og den passer til langt størstedelen af restaurant- og cafébesøgende. Den sociale type går først og fremmest op i en hyggelig oplevelse med sit selskab, og så er god mad en dejlig medfølger. 

 

Falder du ind under denne type søger du nok primært en god madoplevelse for at være sammen med:

  • Din vennekreds
  • Din familie
  • Din forretningsforbindelse

 

Selvfølgelig går du op i, at maden smager godt, vinen er lækker og at stemningen er til tops, men det vigtigste for dig er dit selskab og at der er plads til, at I kan hygge jer på jeres præmisser. 

 

De mange caféer i Aarhus er meget indbydende til hyggesnak og mange timers samvær med god stemning for den sociale madtype. 

Den gastronomiske type

Går du op i kvalitetsmadlavning og bruger du restauranter til at blive inspireret til ny mad? Betyder det noget for dig, at vinen passer til menuen? Så er du nok den gastronomiske madtype. 

 

Denne type madgæst går rigtig meget op i at få en fantastisk madoplevelse. Og det betyder, at alt fra serviceniveau og stemning til madambitionsniveau og smagen skal gå op i en højere enhed, før en restaurant får høj score. Måske elsker du at nørde med madlavning derhjemme, og du finder glæde i at blive inspireret af Michelin-kokkene på eksempelvis Substans, Gastronomé og domestic. 

 

Den hurtige type

Skal du blot snuppe noget mad på farten eller en to-go-kop, så falder du nok mere ind som den hurtige type. Denne type madgæst kan sagtens gå op i god mad, men måske ikke altid have tiden til at sætte sig ned og nyde et langtrukken måltid mad. 

 

I Aarhus kan du også finde meget lækkert mad, som kan laves hurtigt til dig. Du kan finde mange takeaway-muligheder på Strøget i Aarhus. 

 

Tag et smut forbi Aarhus Street Food, hvor du kan vælge mellem de mange spændende køkkener fra hele verden. Her kan du virkelig få et godt måltid mad med på farten uden at gå ned på kvaliteten. 

 

LÆS OGSÅ:

Husker du Sunset på Klostertorvet?

Lagkagehuset i M. P. Bruuns Gade

Lidt om casinotemaer her: