Hver formiddag tilbydes Perch´s morgenmadstallerken, der består af blinis med laks og urtecreme, græsk yoghurt, parmaskinke og tomat, ost med groft brød og marmelade samt en kande valgfri te.
Frokost
Hvad den byder på, varierer hver dag, og personalet står klar til at informere om den. Der er også engelske fingersandwich eller osteanretning med 3 danske oste.
I den sødere ende af skalaen er der friskbagte scones fx. serveret med marmelade, lemon curd og flødeskum samt dagens kager og Perch’s petit four menu.
Teceremoni
Den hyggelige teceremoni med et glas cremant er et must at prøve. Her serveres et udvalg af engelske fingersandwich, petit four kager, sprøde scones serveret med marmelade, lemon curd og clotted cream sammen med en kande te efter eget valg.
To go
Fredag og lørdag kan du afhente afternoon tea. Den indeholder to scones, tilbehør (marmelade / lemoncurd), tre fingersandwich, to stk. petit fours samt en dåse te efter eget valg (ca. 8 gram).
En verden af te
Perch´s Thehandel importerer te fra de bedste plantager og haver verden over og har sammensat et stort udvalg af kvalitets te. Udvalget er stort. Derudover er der Iced Tea, smoothies, crémant og øko frugtsaft fra Nybro frugtplantage.
Stemningen
Det dufter skønt i Tea Shoppen, der bugner af store gulddåser med te. Den store disk og et venligt personale tager imod kunderne. I butikken findes også et stort udvalg af tilbehør til te. I den anden side af lokalet ligger The Tea Room. Det er som at træde ind i en finere engelsk stue. Møblementet er behageligt og nøje udvalgt til at gengive teens historie fra datidens tesaloner. Her finder du en rolig, smuk og hyggelig atmosfære, hvor der er plads til alle. Personalet er kompetent og guider dig gerne gennem teens verden.
Prisniveau
Der er stil og kvalitet over A. C. Perch´s. Perch´s morgenmadstallerken koster 175 kr., Perch´s sandwichmenu 165 kr., mens Perch´s klassiske ceremoni med Cremant står til 250 kr.. De kommer alle med en kande te, og dermed må prisen siges at være helt fair.
Guide til dansk frokost i Århus: