Resten af menukortet er asiatisk. Det store hit hos Bluefin er deres PICK N MIX – ad libitum, hvor man for en fast pris kan spise alt den sushi, man har lyst til. Det kan de fleste aarhusianerne godt lide, så ved de, hvad det koster, og ikke mindst så kan de blive godt mætte. Rigtig jysk, men det virker.
Ellers kan der nævnes deres omakase, hvor kokkene vælger, hvad man spiser, og her er typisk gode tilbud. Sidst vi var der, kostede 20 stykker sushi 210 kr.. Ikke dyrt på en restaurant i det centrale Århus.
Stemningen
Vi er jo i Latinerkvarteret, som er et gammelt kvarter i Aarhus. Men bygningen, som Bluefin Sushi ligger i, er meget ny. Det er nyt det hele, og det har skam også sin charme.
Prisniveau
Det er generelt middelpriser, men når vi taler om deres PICK N MIX– ad libitum, så er der value for money, især hvis man er godt sulten.
Bluefin Sushi kører med forskellige tilbud, bl.a. får man nogle gange 20%, hvis man er studerende og 10%, hvis man bestiller takeaway på deres website. Det er meget brugt med studierabat i Aarhus, selvom den type rabat favoriserer udvalgte befolkningsgrupper, hvilket nogen finder dybt uretfærdigt. Men faktum er, at man hos Bluefin Sushi godt kan få et godt tilbud, hvis man kan fremvise et gyldigt studiekort.
Tager takeaway alvorligt
Bluefin Sushi er primært en restaurant, men de laver også takeaway, og det har de pæn god succes med. Grunden skal måske findes i, at sushi er genial som takeaway, da det ikke er så afhængig af temperaturen, som for eksempel en pita, pizza eller en burger er. Udover det, så er køkkenet blev god til at overholde de aftalte tider. De ved godt, at ingen gider stå og vente på sin mad.