Dee Dee’s Sandwich
Dee Dee’s Sandwich er en sandwichbar beliggende på Banegårdspladsen. Den er flittigt besøgt af folk, der skal med toget eller have et sundt måltid med sig hjem. Målet hos Dee Dee’s Sandwich er, at lave de bedste sandwiches, cookies og muffins i en pæn og ren butik med den bedste og mest venlige betjening.
Noget for alle
Maden er frisk, dressingerne hjemmelavet og kagerne hjemmebagte. Opskrifterne er Dee Dee´s egne, og der leveres friske råvarer hver dag. Flere gange dagligt bages frisk brød. Der er noget for enhver smag, og også vegetarerne har meget at vælge mellem
Stor udvalg hos Dee Dee’s Sandwich
Menuen står på tavlerne bagved disken. Der er et stort udvalg af sandwich med fisk/skaldyr, æg, kød eller ost. Alle sandwiches kommer med mayonnaise, tomat, agurk og salat, og det er muligt at vælge ekstra dressing. Derudover skal du vælge, om du ønsker groft eller lyst brød.
Flot udvalg i salatbaren
Er det en salat, du går efter, skal du vælge tre toppings til en lille salat og fem toppings til en stor. I bunden er der mulighed for en grøn salat, og derefter er det sværeste at vælge mellem det store udvalg af grønt, kød, fisk og toppings. Med til salaten hører et stykke brød. Du kan også tage en grov pastasalat med kylling, en pesto pasta eller skinke og cheddar pasta. Til den søde tand er der hjemmelavede muffins og cookies.
Drikkevarer
Til at slukke tørsten er der Organic juicer, brikkakao og -juicer, Vitamin Well samt diverse sodavand.
Effektiv betjening
Disken bugner af friske salater og grøntsager. De fanger straks øjnene, når du træder ind i den lille bar. Hos Dee Dee´s er der ganske få siddepladser på højstole foran spejlene, der dækker væggene. Betjeningen er smilende og effektiv.