Joe & The Juice i Bruuns Galleri
I Bruuns Galleri på M.P. Bruuns Gade kan du tage en velfortjent pause mellem indkøbene eller bare hygge dig med venner og familie hos Joe & The Juice. Her er der gang i den med pænt høj musik, snak og glade mennesker. Du kan fra klokken 8.00 i hverdagene snuppe lidt morgenmad, sandwich eller en af de populære juicer.
Caféens egen mission er at bidrage med et fysisk såvel som psykisk boost i form af sunde produkter i et oplevelsesrigt og energisk miljø.
Maden
Alt er frisklavet foran gæsterne, og selve tilberedningen, af de friske fyre, kan være et show i sig selv. Morgenen kan startes med grød eller morgenmadsskål. Er det et større måltid, du er ude efter, er der fire forskellige udgaver.
Sandwich
Hos Joe & The Juice i Bruuns Galleri er der syv forskellige varme og sprøde sandwiches er der at vælge mellem. Ens for alle er, at de kommer i Joe’s classic bread og er med tomater og vegan pesto i. Ellers skiller de sig ud fra hinanden. Der er nogle med kød, fisk, veganske eller vegetariske. En af de populære er Joes Club med avocado, kylling, tomater, vegan pesto i Joe’s classic bread. En anden er Spicy Tuna med jalapenos, tabasco, tomater, tun, vegan pesto i Joe’s classic bread.
Ønsker du glutenfrit brød eller andet fyld er det også muligt.
Drikkevarer
Navnet er Joe & The Juice, og det er også på de friske juicer, de skiller sig ud. Her er et godt udvalg, og de laves, mens du venter. Friskbrygget kaffe, fyldige milkshakes og ingefærshots er også en mulighed.
Hvordan er stemningen her?
Det store glasparti ud mod indkøbscentret er indbydende, og man kan følge med i, hvad der sker. Ud fra caféen lyder sprøde toner, og inde i caféen er der gang i betjeningen. De er imødekommende, fulde af energi og med et smil på læben.
Man sidder godt hos Joe & The Juice i Bruuns Galleri. Bløde sofaer og stole omkring de mørke træborde. Baren fylder meget. Det er herfra, man kan se den friske frugt og grønt, der anvendes i juicerne eller blive fristet af bagværk.
Prisniveau
Det er ikke billigt at bestille mad og drikke hos Joe & The Juice. En sandwich koster 59 kr.. Det er ikke dyrt, men de er ikke store. Til en merpris kan du vælge glutenfrit brød eller tilføje ekstra til din sandwich. Juicer og shakes koster 54 kr. med mindre, du vil have signatures eller vegan udgaverne, der koster 60 kr..


