Malling Kro
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 22:00
- Søndag• Lukket
- Mandag• Lukket
- Tirsdag• Lukket
- Onsdag• 17:30 - 22:00
- Torsdag• 17:30 - 22:00
- Fredag• 12:00 - 15:00 og 17:30 - 22:00
Malling Kro, der er beliggende på Stationspladsen i Malling, har altid været kendt for sin hjertevarme, gode mad- og vinoplevelser samt en rigtig god betjening. Det er en uhøjtidelig kro, restaurant og hotel, der ligger blot 36 minutters kørsel med letbanen fra Aarhus banegård.
Maden
Maden er lavet fra bunden i højeste kvalitet. De benytter lokale leverandører, så vidt det er muligt. Det er simple kompositioner, hvor de enkelte elementer kommer til sin ret.
Frokostmenuen på kroen er let at overskue. Her er Kroens stjerneskud med smørstegt fladfisk, pocheret vesterhavsfisk, håndpillede rejer, citrus, aioli og fennikel eller Kroens hønsesalat på smørristet brød og med stegte svampe, syltede løg, peberrod og pancetta. Om aftenen går flere retter igen som Kroens Jägerschnitzel med dobbelt brunet smør, stegte kartofler og svampe eller kun som aftenmenu entrecote med peber sauce og pommes.
Der er også den 3 eller 5-retters sæsonmenu inkl. velkomsdrink, snacks og vinmenu.
Vin/drikke
Vinsamlingen på Malling Kro er unik og kendt vidt og bredt. De tidligere ejere Rico og Tina har gennem mange år opbygget en vinsamling, der rummer nogle af verdens bedste vine. Her har du mulighed for at smage forskellige vine i årgange, som du ikke engang troede fandtes, både på glas og flaske. Det er også muligt at tage plads i vinkælderen.
Prisniveau
Kommer man udenfor Aarhus, får man ofte mere for pengene. Sådan er det også hos Malling Kro. Her er kvalitet og gode, lokale råvarer, der er til at betale. Kroens jägerschnitzel er billigste hovedret og koster 215 kr., stjerneskudet står til 225 kr., mens den dyreste aftenret, som er entrecote står til 350 kr.. Går du all in på 5 retter med velkomstdrink, snacks og vinmenu ryger prisen op på 1.245 kr..
Atmosfæren
Restauranten har i 2021 fået den store renovering. Alt fremstår nyt og lækkert. Det er lyst og med træmøbler. Bordene er dækkede med hvide duge. Personalet er med til at skabe en hjemlig hygge og nærvær for gæsterne. Der er plads til 50 gæster. Derudover er der lokaler til diverse selskaber.