Piccolo Aarhus Ø
Åbningstider
- Lukket •Åbent 17:00 - 22:00
- Tirsdag• 17:00 - 22:00
- Onsdag• 17:00 - 22:00
- Torsdag• 17:00 - 22:00
- Fredag• 15:00 - 22:00
- Lørdag• 10:00 - 22:00
- Søndag• 10:00 - 22:00
Piccolo Aarhus Ø ligger i det moderne og nybyggede havneområde på Aarhus Ø. Med udsigt til vandet og en rolig, uformel atmosfære er det en restaurant, hvor afslapning og god mad går hånd i hånd. Restauranten er ideel til både hverdagsbesøg, selskaber og ved særlige lejligheder. Der er god plads og er oplagt til møder.
Hvad er det her for et sted?
Piccolo Aarhus Ø er en mere eller mindre autentisk italiensk restaurant, hvor fokus er på sæsonbaserede råvarer og klassiske retter med et moderne twist. Med alt fra brunch til antipasti og stenovnsbagte pizzaer, tilbyder restauranten en smagfuld rejse gennem det italienske køkken. Maden er meget lig den man kan finde i Italien.
Maden
Menuen på Piccolo spænder bredt. Deres populære brunch for minimum to personer inkluderer økologisk røræg, italienske skinker, ost, frisk frugt og brød. Det er du kun lørdag og søndag at der er brunch. Her kan man også nyde enkel morgenmad, herunder den specielle morgenpizza, som er godt set – og lavet.
Til frokost og aften tilbyder de klassiske italienske retter. Prøv deres Vitello Tonnato eller tigerrejer med spidskål og chili som antipasti. Pizzaerne er her altid – alt fra den spicy Diavola til den fyldige Salsiccia Bianca med mascarpone og rosmarinolie.
Pastarettene er ligeledes tro mod traditionerne – fra Spaghetti Carbonara til Casarecce Gamberi med tigerrejer og broccolini. Der er også risotto, ravioli og gnocchi for dem, der ønsker noget andet end pizza og pasta.
Atmosfæren
Stemningen hos Grappa Piccolo er afslappet og maritim, uden at det bliver overdrevet. Man kan mærke det italienske islæt i både indretning og service. Når vejret tillader det, er der mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten til havnen.
Prisniveau
Piccolo Aarhus Ø har rimelige priser i forhold til kvaliteten. Pizzaerne starter ved 135 kr., mens pastaretter ligger mellem 155 kr. og 190 kr.. Deres antipasti og andre delikatesser, som fire cichetti, koster 250 kr.. Drikkevarer er i den dyrere ende med 70 kr. for en fadøl og 85 kr. for et glas vin, hvilket ikke just er noget fund. Men vi er på Aarhus Ø ved vandet, og her er det fair at man skal betale lidt mere for sin vin.
Drikkevarer
Udvalget af drikkevarer inkluderer italienske vine, som er nøje udvalgt for at komplementere maden, samt klassiske cocktails og italiensk øl. Der er noget for enhver smag, men især vinelskere vil sætte pris på det store udvalg.
Betjening
Betjeningen hos Piccolo er ung, venlig og opmærksom. Personalet arbejder i et roligt tempo, men er samtidig effektive og professionelle. De formår at skabe en hyggelig stemning og sikre, at gæsterne altid føler sig godt behandlet.
Takeaway
Grappa Piccolo tilbyder også takeaway, som kan bestilles på deres hjemmeside. Det er ideelt, hvis du vil nyde den italienske mad hjemme, men sørg for at bestille i god tid for at sikre hurtig afhentning.