Pitaerne findes i seks variationer. Fyldet er falafel, lam, flammegrillet kylling eller bøf, kebab eller chiligryde med oksekød. Du bygger dem selv eller får anbefalinger af betjeningen. Brødet laves, mens du udvælger dig fyldet i salatbaren, der ud over salat byder på forskellig hjemmelavet smørelse som hummus og haydari. Fladbrødsrullerne kommer med enten kylling, oksekød eller falafel. Er du ikke til brød, kan du vælge en lille eller stor salatbowl.
Salatbar og kebox
Farverig og indbydende ser salatbaren ud. Udvalget er stort. Der er bl.a. libanesisk persillesalat (tabouleh), couscous, marinerede stegte aubergine, friteret broccoli og spinatblade. Kebox er kebab med fritter med Pita Boulevards egen krydderiblanding. Dertil hjemmelavet dressing og toppet med salater fra salatbaren.
New York pizzaslice
Sprød bund og dobbelt op på fyld er, hvad du får her. Valget består af pepperoni, oksekød, kebab, salat og ekstra dressing, skinke, flødestuvet artiskokker og smørstegt spinat.
Retterne kan alle laves som menuer, hvortil der hører pommes frites og sodavand.
Drikkevarer
Diverse sodavand som Coca Cola, Pepsi, Fanta, Faxe Kondi og Ayrna er udvalget her.
Stemningen
Beliggenheden ned til åen er perfekt. Det er et takeawaysted, og indenfor er der kun plads til gæster, der bestiller eller venter på mad. Under halvtag foran indgangen er placeret 4 borde-bænkesæt, hvor du kan nyde maden og følge med i, hvad der sker ved den livlige å. Betjeningen er smilende, glad og energisk.
Prisniveau
Det er fair priser. Du får hjemmelavet mad til priser fra 50 kr.. En pita med flammegrillet bøf koster 65 kr. og for en menu med fritter og sodavand er prisen 90 kr.. Fladsbrødrullerne koster 50 kr., og en stor salatbowl med kød står til 69 kr..
Se guiden over sandwich i Aarhus her: