Er det running sushi, du kommer efter, har du bordet i to timer. Her kan du åbne lågen ind til sushien og vælge lige, hvad der passer dig, indtil du er mæt.
A la carte
Af varme forretter er der forårsruller, dumplings, tempurarejer og misosuppe. Hovedretterne består af 9 forskellige retter med nudler eller ris. Dertil kylling, oksekød, tofu, svinekød eller andesteg sammen med grøntsager og sauce er nogle af mulighederne. Af sushi har Running Ping sammensat nogle menuer til en, to eller fire personer, ligesom der er den store partymenu med 92 stykker. Der er også vegetar- eller børnemenu samt et godt udvalg, hvis du selv vil vælge din sushi.
Drikkevarer
Øl passer godt til sushi og asiatisk mad. Ligesom Sake hører sig til. Af øl byder de på japanske Sapporo, Kirin og den kinesiske Tsingtao. Udvalget af vin er ikke stort. Der er fire vine på glas og et spinkelt udvalg af hvid-, rose og rødvin på flaske. Der er også sodavand som Cola og Fanta samt saft, juice, kaffe og te.
Stemningen
Der er noget uformelt og caféteriaagtigt over Running Ping, der dog er med asiatisk udsmykning på væggene og med rislamper i loftet. Bordene er linet op omkring running sushi, og en del af tiden går med at følge med i, hvornår det man gerne vil have kommer rullende forbi.
Prisniveau
Til frokost får du all-you-can-eat sushi for 178 kr., og for to timers running sushi om aftenen er prisen mellem 218 og 232 kr. afhængigt af dagen. Det må siges at være en god pris. Børn under 11 år spiser for halv pris alle dage. Fra menukortet kan du vælge sushi til en person for 129 kr. og wokretter fra 99 til 129 kr..