Sct. Oluf Restaurant

Mejlgade 33 , 8000 Aarhus C 86 12 75 54

I et lille, hyggeligt, gult hus på Mejlgade ligger Sct. Oluf Restaurant. En ukompliceret og charmerende restaurant, hvor personalet er helt nede på jorden, menuen er enkel og ligetil, og hvor priserne er skarpe og man får ret ofte god value for money her. 

 

Maden af Sct. Oluf Restaurant

Køkkenet er inspireret af det europæiske landkøkken. Menukortet er enkelt og ukompliceret, så du kan hurtigt danne dig et overblik over, hvad du har lyst til. Ugentligt eller nogle gange dagligt skifter menuen, så du kan opleve, hvad sæsonen byder på af råvarer.

 

Til frokost serverer Sct. Oluf Restaurant klassiske retter som Moules Frites eller entrecôte med grove fritter og urtemayo. Der er også dagens braiserede ret, dagens grønt fra torvet eller dagens fisk. Skal der mere til, er der sides som sprøde fritter med mayo, du jour – dagens grønt fra torvet eller skalrejer med citron.

 

Frit valg fra menuen

Om aftenen er der to eller tre retter, som du frit vælger fra menukortet. Der er altid to forretter, to hovedretter og to desserter at vælge mellem. Som oftest er der en let fiskeanretning til forret. Til hovedret er der dagens kød eller fisk og til dessert den søde servering eller osten. 

 

Stemningen

Der findes en sjældent afslappet stemning i de små, mørke lokaler med udsigt til den spraglede gade udenfor vinduerne. Der er ikke mange kvadratmeter at boltre sig på, men Sct. Oluf er indrettet med charme, hvor man sidder tæt ved nabobordet, uden det føles klaustrofobisk. Betjeningen har et smil på læben og er rolige. De har den forventede viden om de få retter og vine på kortet. Du kan også tage plads i den charmerende gårdhave. 

 

Senest opdateret: 06/11/2022 08:11