Delicatezze Pasta Fresca i Aarhus

Husker du Delicatezze Pasta Fresca?

Af Mads Peter Madsen,

 

Delicatezze Pasta Fresca lå i Aarhus Street Food ved Rutebilstationen i Århus. Det var med andre ord en street food-bod, vi havde med at gøre. Boden var en del af det største street food-marked i Aarhus.

Efter flere år med duften af frisk pasta og italienske fristelser måtte aarhusianerne sige farvel til Marcella og Delicatezze Pasta hos Aarhus Street Food. Hun valgte at lukke sit køkken omkring april 2026.

Man hentede selv sin mad og spiste den i hallen eller tog den med som take-away.

Hvad var det for et sted?

En lille pastabar med hjemmelavet pasta, som ramte de retter med pasta, danskerne godt kan lide. Stilen var meget klassisk, forstået på den måde, at det udelukkende var italienske opskrifter, de brugte.

Det lille køkken lå i en ombygget container.

Delicatezze Pasta Fresca var kendt for deres autentiske tilgang til italiensk madlavning og havde en stærk lokal tilknytning gennem ejeren Marcella Ranalletta, som bragte sin romerske baggrund og traditioner med ind i retterne.

Maden

Der var 9 forskellige retter med pasta at vælge imellem samt en dessert. Det var et pænt og bredt udvalg. Klassikerne, eller måske rettere de velkendte pastaretter, var at finde der.

De tilbød en bred variation af hjemmelavede pastaretter. Klassiske retter som Pasta Bolognese, Pasta Caprese, Cacio e Pepe, Amatriciana, Lasagne og Carbonara blev tilberedt på traditionel vis, hvilket gjorde stedet populært blandt både lokale og turister.

Udover deres pastaretter var deres tiramisu et must-try, og mange besøgende fremhævede dessertens autentiske italienske smag.

Hvordan var stemningen?

Vi var jo i et madmarked, og der kom alle typer mennesker. Man sad ved langborde, og dem var der pænt mange af. Der var ofte mange mennesker, og man kunne ikke just sige, at der var stille. Men det var en del af charmen. Der var gang i den, og man følte sig hensat til en af Europas hovedstæder og ikke Aarhus.

Det føltes kosmopolitisk, og man kunne næsten ikke undgå at komme i godt humør. Det bør også nævnes, at en af Aarhus’ største ølbarer ligger i Aarhus Street Food. Den er uden tvivl et besøg værd, også hvis du ikke skal spise.

Prisniveau

Nu er pasta ikke kendt for at være dyrt, og priserne var usædvanligt lave. En pasta aglio olio e peperoncino kostede kun 45 kr., hvilket nok var den laveste pris i Aarhus.

Pastaretterne mættede godt, og man blev mæt for relativt få penge. Den dyreste ret kostede 75 kr., og de fleste kostede omkring de 60 kr. Det var god value for money.

Betjeningen

De var flinke og smilede, men snakkede ikke med kunderne. Det brugte man ikke så ofte der. Det var lidt, som om det handlede om hurtighed og at være så effektiv som muligt.

Ventetid var generelt ikke noget, man brød sig om der, hvilket vi gæster jo skulle være yderst tilfredse med.

 

Sådan ser Delicatezze Pasta Fresca ud hos Aarhus Street Food

Prisliste hos Delicatezze Pasta Fresca ud hos Aarhus Street Food

Her ses food trucken hos Delicatezze Pasta Fresca ud hos Aarhus Street Food

Delicatezze Pasta Fresca ud hos Aarhus Street Food

Delicatezze Pasta Fresca i Aarhus

 

LÆS OGSÅ:
Duck It i Aarhus Street Food
Friends & Fries
Popsicle i Aarhus Street Food