Restaurant Bone’s
Åbningstider
- Lukket •Åbent 11:30 - 22:00
- Mandag• 11:30 - 22:00
- Tirsdag• 11:30 - 22:00
- Onsdag• 11:30 - 22:00
- Torsdag• 11:30 - 22:00
- Fredag• 11:30 - 22:00
- Lørdag• 11:30 - 22:00
Hos Restaurant Bone’s i Aarhus finder du en dansk familierestaurant formet af amerikanske værdier med spareribs og burgere. Den er centralt placeret på Åboulevarden. Lige fra du træder ind på restauranten, mærker du passionen for USA. Klenodier importeret fra USA og den unikke BBQ-kultur skinner igennem. Her kan alle, fra helt små børn op til oldeforældre, føle sig godt tilpas. Konceptet og maden er enkel. Kæden startede i 1990 i Herning og har siden vokset sig stor.
Ikke de store overraskelser
Det er ikke den store gastronomi og fine dining, man får på Restaurant Bone’s, men det er til gengæld gennemprøvet. Maden er hjemmelavet, og der er tænkt over råvarerne. Bone’s serverer dansk velfærdskylling og Hereford kødkvæg, der har levet hele livet på græs.
Store portioner og amerikansk mad
Menukortet består af spareribs i tre udgaver. Den originale med den hemmelige Bone’s BBQ-sauce har været gæsternes favorit lige siden åbningen af den første Bone’s. Der er også steaks i form af ribeye, oksemørbrad, oksefilet samt dansk gårdkylling. Burgerne er populære. Heriblandt “Bad boy” med 170 gram oksekød, spareribs (uden ben), Apple smoked bacon, salat, tomat, pickles, mayo, smoked BBQ og cheddarost. Ved siden af kødet bestemmer du dig for, hvilken slags kartofler, sauce, dip og sides, du vil have. Her er rigeligt at vælge mellem: Løgringe, chili cheese tops, hot wings, hvidløgsbrød eller majskolbe.
Alt du kan spise og det sunde alternativ
Den store “alt du kan spise” salatbar med mange valgmuligheder af friskskåret grønt og toppings er et tilløbsstykke sammen med softicebaren. Ønsker du et sundere alternativ, kan du vælge salatbaren som hovedret, og til vegetaren er der vegetarudgaver af burgere. Takeaway er også muligt hos Bone’s.
Jordnær stemning og noget for børnene
Her er ikke noget snobberi. Stemningen er helt nede på jorden, og der er kræset om maden og familiehyggen. Hos Bone’s er væggene dekoreret med vejskilte, nummerplader, modelfly, flag og hockeystave. Her er noget at se på. Alt er hentet hjem fra amerikanske retromarkeder. Til børnene er der balloner og legeposer samt sofasæder med plads til albuerne. Ligesom der er legerum, når der ventes på maden, eller efter den er spist. Alt efter vejret er der plads ude og inde.