Mickey’s Take Away
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 20:00
- Fredag• 11:00 - 20:00
- Lørdag• 11:00 - 20:00
- Søndag• 11:00 - 20:00
- Mandag• 11:00 - 20:00
- Tirsdag• 11:00 - 20:00
- Onsdag• 11:00 - 20:00
Mickey’s Take Away ligger på Skanderborgvej i Viby. Det har den gjort i over 40 år. Konceptet er lavet lidt om, men det handler stadigvæk om friterede kyllingestykker. Da Mickey’s Take Away åbnede i 1977 hed den Kentucky Fried Chicken, men efter 10 år brød ejeren med den amerikanske kæde og skiftede navn til Mickey’s Fried Chicken. Senere blev det ændret til det nuværende navn.
I dag er Mickey’s solgt til nogen udenfor familien, og de drivet stedet videre som ren takeaway. Dog er der enkelte ståpladser indenfor og et par borde udenfor, men de fleste henter deres mad og smutter igen. Luften af friture kan til tider været noget markant hos Mickey’s, bare så man er forberedt.
Maden hos Mickey’s Take Away
De fleste i Viby kender stedet. Det er nærmest en del af Vibys dna. Maden er meget old school grillmad, og der er ikke så meget, som er ændret.
Kvaliteten af maden kan diskuteres. Det samme om kyllingerne har haft et godt liv eller ej. Men når alt kommer til alt, så får man det, man betaler for. Kyllingestykkerne er altid møre, og den hemmelige krydderiblanding smager godt. Pomfritterne er de almindelige frosne, men deres coleslaw er hjemmelavet. Hvis man ikke er til fritter, så er der kartoffelmos og sovs i stedet for.
Sandwich er her også. Det er de helt almindelige sandwich med roastbeef, pulled pork, tunsalat eller kylling. Sidstnævnte findes i to forskellige varianter.