Lidt mad hos Entré

Husker du Entré – Social Bistro i Rosensgade?

 

 

I Michelin-restauranten Gastromés gamle lokaler i Rosensgade lå efterfølgende restauranten, Entré – Social Bistro. Den lukkede i stilhed i maj 2023. Hvorfor vides ikke, men der var sjældent ret mange gæster, hvilket nok var grunden. Trods det var idéen godt set.

 

Det var en social bistro, hvor de serverede småretter, deleretter og bistroretter. Hvad forskellen var på de tre kategorier behøver vi ikke granske i. Den var i hvert fald svær at finde. Det var folkene bag Gastrome og ATRIUM Søren Jakobsen, William Jørgensen, Lars Jørgensen og Daniel Lundberg, der står bag og med sidstnævnte som daglig leder. Her serverede de god mad efter klokken 21 i Aarhus. Noget man ellers ikke ser så ofte i provinsen. Dog sker der langsomt lidt mere med de sene åbningstider i Aarhus. Men det går langsomt, og der er ingen tegn på panik med spisesteder der laver mad efter kl. 20 – 21. 

 

Maden

Menukortet hos Entré – Social Bistro var enkelt at overskue. De anbefalede at vælge 3 til fire retter, men var sulten stor, skulle man op på 5 til 6 retter eller mere. Kokkene var inspireret af køkkenet på Gastromé og ATRIUM, og de udfordrede de gængse retter og omdannede dem til småretter eller deleretter. Heri inddragede de så mange lokale fødevarer som muligt, blandt andet fra afgrøderne fra deres egen Gastromé The Garden. Det var dog kun i relativ små mængder og det var vist mere et markedsføringsstunt. Vi oplevede aldrig at smage nogle af de råvarer de selv havde dyrket. Men om det gjorde noget kan man kun spå om. Om kokke er bedre til at dyrke grøntsager end uddannede landmænd og gartnere er, kan man nok stille spørgsmåltegn ved. Men trenden er at flere og flere restauranter dyrker deres egne grøntsager, herunder Entré – Social Bistro.

 

Chef’s choice

Har man svært ved at bestemme sig, kunne man altid overlade valget til kokken – hvis man ellers turde det. Han sammensatte 3 til 4 retter, så man bare kunne læne sig tilbage og nyde måltidet. Det er også formålet for de fleste. Hvem gider ikke nyde sin mad? En plate med 5 retter var også fast inventar på menukortet. Hvad der var på varierede, men der var altid elementer som charcuterie, æggeret, pølse, fisk, salat og grillpølse. Om man kunne bruge det til noget er uvis, men rart nok at vide hvad hovedelementerne var på de fem retter.

 

Kolde og varme retter

Ville man  selv vælge, var der kolde retter som ceviche, charcuterie eller rørt tatar. De varme retter bestod bl.a. af friturestegt fisk a la fish´n´chips, fyldt portobello eller mini blinis toast med nordisk skinke og ost.

 

Vin og drikke

Udvalget var småt, men også i den bedre ende. Og dog, til prisniveauet kunne det fint gå. Her var fire hvidvine, tre rødvine og et par bobler at vælge mellem. Der er også cocktails, fadøl og softdrinks så som Coca Cola og Fanta. Ikke meget nytænkning over det. 

 

Atmosfæren hos Entré – Social Bistro

Det var uformelle og enkle omgivelser hos Entré. Betjeningen var meget nede på jorden. Måske også lidt for meget. De gjorde ikke noget i panik, og havde umådelig god tid til at snakke med hinanden og sætte håret. Dog serverede de maden med et smil. I bistroens loungeområde kunne man nyde en af stedets cocktails. De var af og til gæster i loungen, men Entré var en restaurant og ikke en cocktailbar, hvilket man ikke kunne undgå at se. Vi var der fire gange og så aldrig nogle gæster i cocktailbaren. Måske var vi bare uheldige, men det var tydeligvis ikke det helt store trækplaster i Latinerkvarteret. 

 

Prisniveau

Det var rimelige priser hos Bistro Entré. Det sagde de selv, og her havde de set rigtigt. Man kunne geare det, som man ville afhængigt af hvor mange penge der var på kontoen og ikke mindst sulten. De kolde og varme retter kostede mellem 45 og 125 kr., plate kostede 175 kr., og dyrest var Chef’s choice, der står til 350 kr.. En rørt tatar med urter og saltede æggeblommer kostede 65 eller 125 kr., alt efter og det var en lille eller stod man bestilte. Det var nu en fin nok pris i Aarhus. Friturestegt fisk a la fish and chips løb op 125 kr. på en god dag. Selvom det nok ikke var jordens bedste råvarer de brugte Entré – Social Bistro, så var der god value for money.

 

Lidt billeder fra Entré – Social Bistro

En af de små retter hos Entré – Social Bistro

Brød og smør hos Entré – Social Bistro

Pomfritter hos Entré – Social Bistro

En lille tatar hos Entré – Social Bistro

Lidt gæster hos Entré – Social Bistro

En af deleretterne hos Entré – Social Bistro

Liddt mad hos Entré – Social Bistro

Endnu en deleret hos Entré – Social Bistro

Køkkenet hos Entré – Social Bistro

Tarteletter hos Entré i Aarhus

 

LÆS OGSÅ:

Husker du Restaurant ATRIUM?

Husker du NEEM DELI i Risskov?