Sandwich & Tapas Skejby
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 18:00
- Lørdag• 11:00 - 16:00
- Søndag• Lukket
- Mandag• 11:00 - 18:00
- Tirsdag• 11:00 - 18:00
- Onsdag• 11:00 - 18:00
- Torsdag• 11:00 - 18:00
Sandwich & Tapas Skejby ligger i Skejby Centret i Aarhus Nord, som er et indkøbscenter på Skelagervej. Det er en lille café og takeaway, vi har med at gøre. Placeringen er inde midt i Skejby Centret, så uanset hvilken indgang man kommer ind ad, så kan man ikke undgå at se Sandwich & Tapas. De har mange stamkunder, og er et samlingssted for mange. Personalet er vellidt og kender en stor del af kunderne.
Maden
Sandwich er noget, der sælges mange af her. Rigtig mange endda. De laves friske, mens man venter. Der er forskellige slags brød, man kan vælge imellem. Som eksempel kan der nævnes deres klassiker sandwich med kylling, bacon og karrydressing. Det er dansk røget bacon, der er i. Ellers er deres sandwich med hjemmelavet tun, rødløg, majs og deres urtedressing værd at nævne. Pulled pork med syltede agurker og barbequesauce er også en af dem, som gør det godt, og smager fremragende.
Panini, frikadeller, samosa, kyllingespyd og falafler er der også. Det kan købes enkeltvis, men ofte er der tilbud, hvis man køber flere.
Tapas er også noget af det, som er populært her. I deres store bakke er der mad nok til mindst 2 personer, og de kommer med pesto og brød.
Wraps med valgfrit indhold og tilbehør er der også. Her kan vælges tun, laks, kylling, skinke og vegetar som fyld.
Salater, eller rettere, salatbowls, er også en fast bestanddel af menukortet. De kan laves i et hav af forskellige varianter, da man selv vælger, hvad der skal i, med mindre man har travlt og tager en af dem, som er lavet på forhånd.
Prisniveau
Det er ikke dyrt her. Priserne er fair og faktisk lave i forhold til, hvad man får. Der er frit valg mellem alle sandwich, og de koster 55 kr. stk.. Nogle gange er der tilbud, hvor man får en valgfri sandwich og en sodavand/vand til 59 kr.. Det er for alvor god value for money.
Wraps koster 45 kr. stykket med valgfrit fyld. En lille salat koster 29 kr., mens en stor løber op i 35 kr.. Stort tapasfad til 2 personer koster 229 kr., mens tapas til 1 person koster 129 kr..
Hvordan er stemningen her?
Det er jo en stor madbod, dog i et center, hvor der er masser af siddepladser og varmt. Ejeren er en flink mand, som sætter en ære i, at kunderne er glade og tilfredse. Han fortæller gerne om maden og interesserer sig for, hvad man synes om hans mad. De er altid glade her, og selvom der ofte er en pæn lang kø, så får de ikke stress, men alligevel får de noget fra hånden. De er effektive med et stort E. Selvom man kan sidde og spise sin mad her, så vælger størstedelen at tage deres mad med sig.
Mad ud af huset
Sandwich & Tapas Skejby laver også mad til arrangementer og større selskaber ud af huset. Hele menukortet gælder, men man kan også selv være med til at bestemme menuen. Flere af områdets virksomheder får mad herfra til møder mv..
Gratis parkeringspladser
Noget, der bør nævnes, er, at der foran – og omkring Skejby Centret, er gratis p-pladser, og de ligger stort set lige udenfor døren. Der er pænt mange, og vi har aldrig her på Spiseguiden haft problemer med at finde en plads.
 
		 
										 
									











