Sustainable Brand Index

Comwell Hotels modtager igen i år bæredygtighedsprisen for sjette år i træk

 

For sjette år i træk har danske forbrugere peget på Comwell Hotels som den mest bæredygtige hotelkæde i Danmark. Denne anerkendelse har ført til, at Comwell nu tildeles den europæiske bæredygtighedspris, Sustainable Brand Index™ Award, for sjette år i træk. Prisen blev netop overrakt ved den årlige prisuddeling af den svenske analysevirksomhed, SB Insights.

 

Comwell Hotels har tydeligt intensiveret og konkretiseret sit langvarige engagement i bæredygtighed, hvilket de danske forbrugere har bemærket. Comwell modtager Sustainable Brand Index™ Award som den bedst placerede i hotelbranchen og rangerer som nummer 48 ud af i alt 253 danske virksomheder. “Vi er både stolte og ydmyge over at modtage den prestigefyldte Sustainable Brand Index Award igen. Det viser, at danske forbrugere sætter pris på vores mange initiativer. “ESG (Environmental, Social, and Governance) spiller en central rolle i vores drift og strategi,” udtaler Peter Schelde, CEO i Comwell Hotels.

 

Medarbejdernes fortjeneste

Comwells bæredygtighedsinitiativer omfatter en bred vifte af tiltag, fra miljømæssige initiativer til at reducere CO2-udledningen til fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling. “ESG” er integreret i vores handlinger. Vi arbejder målrettet på aktiviteter, der både beskytter miljøet og skaber en tryg og inkluderende arbejdsplads med mangfoldighed blandt medarbejderne. Uden medarbejdernes engagement ville vores ambitiøse mål ikke være realistiske,” forklarer Mai-Britt Jensen, HR- og bæredygtighedsdirektør i Comwell Hotels.

 

Sidste år udgav Comwell deres første selvstændige ESG-rapport som en del af deres samlede aflæggelse af regnskab. Rapporten fremhæver kædens bæredygtighedsinitiativer og ambitiøse mål, herunder målet om at være CO2-neutral i egen drift inden 2030 og i hele værdikæden inden 2040. Dette mål blev cementeret i 2023, da Comwell tilsluttede sig Science Based Targets initiative (SBTi).

 

Fakta om Sustainable Brand Index Award™ 2024

Sustainable Brand Index™ Award er blevet uddelt i 12 år i træk af den svenske analysevirksomhed SB Insight. Prisen måler forbrugernes opfattelse af, hvor bæredygtigt et givent brand opfattes. Målingen baseres på en omfattende analyse, der i år omfatter 1.600 brands og 80.500 forbrugerinterviews fordelt over otte europæiske lande. I Danmark inkluderer vurderingen 253 brands fra 25 forskellige brancher, og den er baseret på interviews med 12.000 danske forbrugere. Denne kontinuerlige anerkendelse fra forbrugerne understreger Comwells fortsatte engagement i bæredygtighed og forpligtelse til at være en førende aktør på dette område i hotelbranchen.

 

LÆS OGSÅ:

Se restauranterne uden for Aarhus her

Forkæl ganen i sidegaderne i det centrale Aarhus 

Comwells Aarhus-byggeri på 15 etager er skudt i gang