Anmeldelse: Café Åland har knækket koden – et opgør med den klassiske brunch
Læs madanmeldelsen
Når valget falder på brunch, er der mange om budet i Aarhus. Desværre er kreativiteten lille på brunch-området. Den klassiske tallerken med æg, bacon, pølse, ost, frugt og noget sødt hænger stadigvæk godt ved, og den bliver kedelig i længden.
Valgfriheden længe leve
En af de caféer, der har gjort op med brunch-tallerkenen, er Café Åland i Jægergårdsgade. Her kan man selv sammensætte sin brunch ud fra 10 retter. Konceptet er enkelt og let at forstå. Du vælger tre, fire eller fem retter alt efter, hvor sulten du er. Skal der ekstra brød til, købes det ved siden af. Retterne skifter af og til – efter sæsonen, men klassikerne forbliver på kortet. Åland er et af de store hits i Jægergårdsgade.
Den spanske æggekage
Den var med kartofler, grillede peberfrugter og chimichurri samt med pølser fra Højer ved siden af. Det var en af de større retter. Der var god struktur i æggekagen, men den var en anelse neutral i smagen.
Burrata på toast
Burrataen blev serveret med confiterede tomater, olivenolie og balsamico salsa. Osten, der er mild og har en smøragtig smag, blev piftet op af de confiterede tomater, så den alt i alt havde en frisk smag.
Frisk frugt
Bestående af banan, passionsfrugt, melon, appelsin og med kokosflager på toppen. Ikke meget hokus pokus her – hvilket det heller ikke behøvede.
Avocadomad
Blev serveret på ristet rugbrød med cream cheese, olivenolie og sesam. En enkel ret med meget avocado. Brødet var godt ristet og knasende. Avocadoen var god.
Ravost
På tallerkenen var to skiver ravost, ølandshvedebrød og pisket tomatsmør. Ravost i sig selv har smag. Den piskede tomatsmør fik retten til at skille sig ud. Brødet havde en god sprød skorpe.
Tater tots
Her har vi med kartoffelkroketter med grillet citron dyp at gøre. De var sprøde, luftige og salte.
Desserten
Fluffy pandekager med nutella og henkogt frugt var afslutningen på brunchen. Henover var drysset flormelis. En forventelig sød omgang, men fin detalje med frugten, der gav lidt kant.
Smoothies
Der var to smoothies at vælge mellem. Vi prøvede en af hver, og det gør vi gerne igen. De var velsmagende og perfekt doseret, så ingredienserne kom til sin ret. Alle serveret med glassugerør. Den grønne var med mynte, spinat, mango, lime, ingefær og mandelmælk. God frisk smag.
Den røde var en smule sødere i det. Den var med banan, jordbær, mælk, vanilje og mandler. Banan kan gøre en smoothie tung, men her var den mere let i det og velsmagende.
Ved siden af baren er opstillet en vandhane, hvorfra gæsterne kan hente gratis vand. God stil og meget anvendt.
- Vælg selv, hvad din brunch skal bestå af.
- Helt overordnet var det veltilberedte og gode retter, der blev serveret. Det var enkelt og indbydende. Flere af retterne kan tilføjes ekstra i form af spejlæg, røget laks, bacon, banan eller lignende. Et plus hos os. Vi valgte alle retterne plain for at se, hvad de kunne.
- Enkel anretning, hvor hver ret har sin tallerken.
- Bestillingen gik smooth
- Ærlige med mad og drikke, og de holder fast i Åland er en café
- Maden var ikke tildækket med diverse pynt, men stadig visuelt flot og indbydende.
- Ekstra detaljer på tallerkenen, som piftede retterne op.
- Velsmagende smoothies
- Gode priser og value for money
- Opmærksom, smilende og informerende betjening.
- Booking af bord nødvendigt - men på en måde også et plus, da man ikke går forgæves. Der er rift om pladserne her.
- Vi følte os velkomne og set her
- Gratis postevand
- Hyggelig stemning
- Udeservering i solsiden
- For lang ventetid på mad og drikke.
Betjening
Et smilende personale tog imod os ved indgangen og viste os hen til vores bord, der var reserveret på forhånd. Lige fra vi trådte ind ad døren, og til vi gik igen, følte vi os velkomne. Betjeningen var meget opmærksomme, og de tog sig tid til gæsterne, selv om der var travlt. De var grundige i præsentationen af menukortet, svarede gladeligt på spørgsmål og kom forbi og spurgte, om alt var, som det skulle være.
Ventetiden var til den lange side. Både på mad og drikke. Heldigvis er det hyggeligt og behageligt på caféen, så tiden gik fint. Men over en halv times ventetid på brunch, er i overkanten.
Atmosfæren
Café Åland er populær. Ingen tvivl. Her er ganske hyggeligt og en nede-på-jorden stemning. Man føler sig godt tilpas.
Vi havde fået højbordet ud mod vinduet, hvilket kan anbefales. Ellers sidder gæsterne tæt. Om sommeren er der rig mulighed for at tage plads i den hyggelige gårdhave eller ude foran caféen mod Jægergårdsgade.
LÆS OGSÅ:
Value for money: Her kan man stadigvæk få 3 retter for 299 kr.
Læs anmeldelsen af Mexi Biks – mexicansk mad i Aarhus
Ny smørrebrødsforretning får fuld plade: Aarhus’ bedste smørrebrød til prisen