Af Mikkel Stensgaard Christensen,

 

Kohalen. En aarhusiansk institution og mangeårig bannerfører for det danske køkken. Som en anden tidslomme ligger den gamle restaurant på Sydhavnen, side om side med højtragende nybyg, bankdomiciler og det travle havnemiljø. 

Vi mødte i god tid til frokost, små 5 minutter før bookingen. I baren blev vi mødt med et afmålt blik. Her på matriklen kommer man hverken for tidligt eller for sent. Man kommer til tiden. 

”Om vi havde bestilt bord?” Ja tak, og videre til herrestuen, som man stadig kalder det tilstødende lokale.

Til den almindelig sult blev anbefalet to slags smørrebrød, og ellers har man mulighed for forskellige menuer, hvor smørrebrødet får selskab af et par lune retter. Vi blandede lidt og startede med sild, som det hør og bør sig.

En fisk med uvelkomne gæster

Jeg gik ombord i en stegt sild, der som den eneste sildeservering brystede sig af at være hjemmelavet. Selve fisken var af en udmærket kvalitet og havde behagelig konsistens.

Hverken for syresprængt eller blød. En afgørende egenskab for stegt sild. Den medfølgende tomatlage bar dog en udtalt sødme, jeg godt kunne have undværet.

I samme boldgade var de hele peberkorn, der lå som et andet minefelt gemt i serveringen, og en stor dusk laurbærblade, som også havde fundet vej til fadet.

Sikke noget sjusk, for at sige det lige ud. 

Den stegte sild var garneret med tomatbåde og en håndfuld groft snittede purløg, der osede af sulfid.

En kryddersild blev det også til. Den var behageligt doseret med varme krydderier, der gav god personlighed, men konsistensen var desværre til dumpekarakter. Fisken havde mistet alt bid. Nok fik jeg ikke spurgt, om den reelt var gammeldagsmodnet (som den så afgjort bør være det et sted som på Kohalen!), men jeg tvivler stærkt.

God krydring, men en del tilbage at ønske på tekstur og konsistens.

Til vores sildemadder kom rugbrød, smør og krydderfedt. Til stor ærgrelse var rugbrødet ikke hjemmebagt, selvom man hos Kohalen taler om at lave så meget som muligt selv. Det var en kedelig størrelse, hvis største kvalitet var brødets funktion som transport for silden. 

Det er ingen skam at købe udefra, men lad det som minimum være fra en lokal bager, der sætter en ære i sit håndværk.

Selv i gængse supermarkeder kunne man have fundet mere ophidsende rugbrød. 

Sikke en start. Til alt held var personalet i muntert lune og bød på både kække kommentarer og en anekdote eller to, og trods travlhed kom maden i et passende tempo. 

Tak for kaffe for en tartelet

Vi dykkede dernæst i tarteletterne, og det var et bragende godt valg. De små hønsekødsbomber var sprængfuldt med smag og perfekt saltet. Tydeligvis lavet på hjemmegjort fond med en næsten karamelliseret, intens profil. Selve kødet var plukket, sovsen mættet med fløde, og skallerne smagte fint af smør. 

En tartelet så rig, at jeg ikke kunne have spist mere end en. Og det mener jeg meget positivt.

Tarteletskallerne bagte man tidligere på stedet, men de blev droppet til fordel for at bage burgerboller til bøfsandwiches. Det kan man synes om, hvad man vil.

De 3 musketerer

I 3. heat gik vi med tre klassikere; Kartoffelmaden, roastbeefen og hønsesalaten.

Bedst var hønsesalaten, der havde fået selskab af en generøs mængde kapers og kom på ristet surdejsbrød.

Desværre sad man mest med fornemmelsen af mayonnaise i hele fjæset, for serveringen var tung på smørrelse, og det ristede brød gjorde i sammenhængen kun ondt værre.

Samme mangel på nuancer måtte vi finde på kartoffelmaden, hvor der var skovlet adskillige skefulde mayonnaise på kartoflerne. Det var ærgerligt, særligt da de hjemmelavede ristede løg smagte drøngodt, og kartoflerne havde intakt bid og smag.

Slutteligt, en roastbeef med alt hvad den kunne trække af garniture. Remoulade, strimler af peberrod, ristede løg, perleløg og ikke mindst agurk som både springer og i syltet form.

Trods sin lidt voldsomme mængde, gjorde garnituren et fint stykke arbejde. Remouladen var hjemmerørt (ej at forveksle med hjemmelavet) og smagte af gode pickles med fast tekstur og afstemt syrlighed. Så meget desto mere en skam var det, at kødet var overtilberedt og blottet for både farve og mørhed. 

Grå skiver kød har sjældent gjort noget godt, og her var ingen undtagelse.

Selve stemningen var der ikke en finger at sætte på. Den var kun blevet bedre og bedre undervejs, og i det tilstødende lokale muntrede et par herrefrokoster sig gevaldigt, mens en ældre herre underholdt familien ved nabobordet.

Og jeg skal indrømme, at en fadøl smager bare bedre, når den nydes i historiske rammer som Kohalens. Men smørrebrødet, det kan der strammes gevaldigt op på. Det fortjener vores nationalspise.

 

Vores vurdering

Dansk smørrebrød · frokost · 971 kr. i alt inkl. øl

Menuen

Danske klassikere, både varme og kolde. Stort menukort med alt fra smørrebrød og tarteletter til æggekage, dansk bøf og mørbradgryde. Priserne er forholdsvis lave.

Maden

Smørrebrødet var rigt på fyld og relativt gammeldags i udtryk med høj belægning og meget kød. Forholdsvis tynde skiver rugbrød, desværre af mere anonym karakter.

Den stegte sild havde uheldigt selskab af laurbærblade og hele peberkorn, og kryddersilden savnede bid og struktur.

Tarteletten var godt tilsmagt og meget rig. Dogmet er, at mest muligt skal være hjemmelavet, men det slår ikke igennem på oplevelsen.

Betjeningen

Personalet var i muntert lune og bød på både kække kommentarer og en anekdote eller to. Der blev spurgt til ønske om dessert og flere drikkevarer.

Der var fuldt hus ad to omgange til frokost.

Drikkevarerne

Der er fem slags fadøl og tre flaskeøl at vælge mellem. Ikke den store innovation, men der er det, der skal være til en klassisk dansk frokost.

Der kan vælges mellem 15 forskellige slags snaps, desværre er ingen af dem hjemmelavede.

Stemningen

Helt som den skal være på en gammel dansk frokostrestaurant. En fadøl smager bedre i historiske rammer som Kohalens.

Ventetiden

Maden kom i godt tempo, og vi ventede på intet tidspunkt for længe mellem serveringerne, selv om der var travlt.

Pris og kvalitet

Maden er ikke dyr på Kohalen, men til 109 til 119 kr. pr. stykke smørrebrød må man stadig forvente en vis kvalitet. Serveringerne levede ikke op til restaurantens gode renommé.

Tarteletterne gjorde det godt til 70 kr.

Værd at vide

Kohalen ligger på Sydhavnen i Jægergårdsgade. Bestil bord, og mød til tiden.

Tarteletskallerne blev tidligere bagt på stedet, men er droppet til fordel for burgerboller til bøfsandwich, og rugbrødet er ikke hjemmebagt.

Vores regning

Stor Classic, 4 stk.276 kr.

Islandsk kryddersildefilet med æggeblomme109 kr.

Kohalens lune stegte sild109 kr.

Luksus tartelet, 2 stk.140 kr.

Smørrebrød med roastbeef og remoulade109 kr.

Smørrebrød med kartoffel109 kr.

Smørrebrød med hønsesalat, bacon og svampe119 kr.

Total971 kr.

Dommen

I en by med hård konkurrence på smørrebrødet bliver Kohalen ikke vores førstevalg, men tarteletten kan klart anbefales.


Restaurant Kohalen

  Restaurant Kohalen er en institution i Aarhus. Et klenodie. Restauranten ligger på det gamle kvægtorv for enden af Jægergårdsgade, og her står tiden stille. Eller også går den meget langsomt. Maden er dansk frokost efter de gamle opskrifter. Hvad kan man få at spise her? Kohalens hjemme…
Senest opdateret: 19/11/2026 05:11