At finde en god sandwich, som skiller sig ud i Aarhus, er ikke nogen let opgave. Alt for meget ligner hinanden, og brødet er bakeoff, og det, som kommer i, er lavet på store fabrikker. Sådan er det, og det har vi ikke i sinde at gøre noget ved. Vi satte os for at teste Sandwich Kompagniet i Ceresbyen. Vi har ofte set, at der er pænt med mennesker hos dem, og de laver noget mad, der er efterspørgsel på i området. Så langt, så godt.

 

Velvalgt placering

Ceresbyen har i den grad fået fat i aarhusianerne. Den nye bydel er fyldt med unge mennesker, og boligerne er alle nye. Der er kommet et tiltrængt liv i den nye bydel, og det er oplagt at lave en prisvenlig sandwichbar eller måske café, hvor priserne er på et niveau, hvor alle kan være med.

Et kæmpe plus

En betjeningen af de bedre var, hvad der mødte os. Det er ikke hver dag, man møder en så sød, smilende og imødekommende betjening. Men det gjorde vi her. De er gode til at fortælle om brødet, og hvad man kan få i. De er ærlige, når man spørger, om det er hjemmelavet. God stil. 

Det hele bliver lavet, mens man venter, og man kan se, hvad der er at vælge mellem i den store køledisk.

Atmosfære

Meget hyggeligt og lyst. Roligt, selvom der kommer en del for at hente mad som takeaway. Men lokalet er stort, og i øvrigt er der god plads ved bordene. Akustikken er fin i det høje lokale.

Vurdering
  • Frikadellerne var kolde og tørre og ikke hjemmelavede. Der var ikke meget af den i forhold til, hvor meget brød der var. De syltede agurker og rødkålen hjalp lidt til med smag. Desværre en ret tam frikadellesandwich. Forstår ikke, hvorfor man ikke laver sine frikadeller selv og luner dem.
  • Den ene bagel, vi købte, var med tunsalat. Måske ikke det smarteste valg. Den var våd. Rigtig våd, med heldigvis skulle den spises med det samme. Ellers var det gået for alvor galt, især hvis den først skulle spises om nogle timer. Tunen var for så vidt okay. Den smagte ikke af meget. Det samme var brødet, selvom det ikke var friskbagt. Der var ikke meget smag i den bagel, vi fik, men den mættede for vildt. Hvis det gælder om at blive mæt, så bare vælg en bagel.
  • Hyggelig indretning og lyse lokaler. Man sidder godt her. Tiden flyver afsted, og det er let at følge med i livet i Ceresbyen.
  • En sandwich med mørkt brød og chorizo. Eller rettere, den chorizo som var, fyldte ikke meget i den store sandwich. Men vi kunne da lige smage den, men så heller ikke mere. Brød og pålæg skal måske justeres, så forholdet passer sammen.
  • Der er gulerod i alle sandwich. De var tyndtskåret, eller i julienne, som det også hedder. Problemet var, de var knastørre, enten er det lang tid siden, de er skåret, eller også har de ligget for længe i kølediske. Der var ikke meget sprød og saftig gulerod her. En lidt øv oplevelse.
  • Salaten var en selvvalgt blanding. Der var ikke meget nyt, men det meste var frisk. Det var en creme fraiche dressing af den mere fede slags. Det tog ikke kegler hos os - og i bagklogskabens klare lys burde vi have valgt pesto. 
  • Gode og lave priser. Det er ikke dyrt at spise hos Sandwich Kompagniet, og man bliver godt mæt. Ros for at have ægte studentervenlige priser. 
  • Romkuglerne er blandt de bedste i landet. Det tæller også op. De er fra Nørre Aaby Bageri. Udvalget var med appelsin, karamel og vinderen med chokolade. Klart et plus, at de kan købes hos Sandwich Kompagniet.

 

Som afslutning kan man sige, at Sandwich Kompagniet er ærlige med den mad, de laver. De kommer ikke med alle mulige røverhistorier om råvarernes oprindelse. De er, som de er, og sådan er det.

 

LÆS OGSÅ:

Anmeldelse af grækeren på Trøjborg

 


Sandwich Kompagniet

Sandwich Kompagniet ligger i Ceresbyen meget tæt på Føtex på vejen til til åen. Her handler det primært om sandwich, panini og salater. Konceptet er velkendt. Intet nyt under solen, men det virker. Her er ofte mange mennesker, og man ved, hvad man får og ikke får. Maden er, som den er, selvom stort…
Senest opdateret: 08/03/2023 10:03