Her ser du Florencia Roldan med lidt brød

Husker du Chimi i baggården i Mejlgade? (Permanent lukket )

 

Chimi var en charmerende argentinsk restaurant, der fandt sit hjem i en idyllisk baggård langs Mejlgade. De lukkede i sommeren 2023. Lidt synd, da de var en af den slags restauranter Aarhus manglede. Men de var for usynlige, og gæsterne kunne ikke finde restauranten.

 

Dens navn var inspireret af ‘Chimichurri’ – en klassisk argentinsk sauce, og afspejlede dens kulinariske rødder. Bag den lille godt gemte oase stod Florencia Roldan og Nahuel Bardelli, to argentinske iværksættere med italienske aner. Deres passion for god hjemmelavet mad var tydelig, og hvad der oprindeligt skulle have været et års ophold i Danmark, udviklede sig til noget mere langvarigt. Restaurantens døre var åbne fra tirsdag til søndag, hver aften fra 16.30 til 20.30. Her kunne gæsterne træde ind i en verden af argentinske smagsoplevelser. Den slags mad de lavede var ikke set i Aarhus før.

 

Maden hos Chimi

Chimis menu var en hyldest til det argentinske køkken. En fast bestanddel af deres tilbud var syv forskellige typer af empanadas samt tre varianter af Alfajores, en sød argentinsk specialitet. Empanadas-menuen var en sand palette af smagsvarianter. For kødelskere bød de på fyld med oksekød, kylling, samt en klassisk kombination af skinke og ost.

 

Her ser ddu nogle af retterne hos Chimi

 

Vegetarer kunne glæde sig over empanadas med cremet spinat og bechamelsauce, beriget med mozzarella, en blanding af forskellige oste, eller en variant med majs, peberfrugt, løg og mozzarella.

 

Empanadas i Mejlgade

 

Veganere blev heller ikke glemt, med en særlig empanada fyldt med soya, løg og peberfrugt. Til dessert var der Alfajores med fyld som karamelsauce og chokolade, peanuts og chokolade, eller en særlig version med majsstivelse, karamel og kokos.

 

Kager hos Chimi

Drikkevarerne

Chimis drikkevaremenu var lige så indbydende som deres mad – eller tæt på. Udvalget omfattede klassiske sodavand, forfriskende vand og et lille og skarpt udvalg af vine. For kaffeentusiaster bød de på forskellige kaffetyper, og for dem, der ønskede en autentisk argentinsk oplevelse, var der Mate, en traditionel argentinsk te.

 

Atmosfæren

Atmosfæren i Chimi var en unik blanding af kulturel charme og hjemlig hygge. Spansk musik strømmede fra højtalerne, placeret på den eneste reol i lokalet, og skabte en livlig baggrund sammen med lydene fra køkkenet. Facaden ud til køkkenet var malet i en diskret grå farve, og restaurantens vægge var dekoreret med illustrationer, der afspejlede den argentinske kulturarv, herunder en spansk guitar.

 

Udenfor i den hyggelige gårdhave eller retter, baggård, var der opstillet borde, hvor gæsterne kunne nyde deres måltider under åben himmel i godt vejr.

 

Prisniveauet

Priserne hos Chimi var overkommelige, hvilket gjorde restauranten tilgængelig for et bredt publikum. Her kom mange studerende, af den slags som gik op i autentisk mad. En enkelt empanada kostede 25 kr., og det var op til gæsterne selv at bestemme, hvor mange de ønskede at nyde. Desserterne blev tilbudt til 30 kr. stykket. Der var også særlige tilbud, som fire empanadas for 95 kr., eller en komplet Chimi-menu bestående af tre empanadas, en salat, dip og en sodavand til 120 kr. En kombination af kaffe og dessert kunne købes for 50 kr.. Det var i den grad lave priser.

 

LÆS OGSÅ:

Husker du FF ? – den gemte restaurant i baggården ved åen

Pizza Boys på Aarhus Ø

Husker du Alunt på Aarhus Ø? 

Husker du Mix It Up? (Lukket permanent)