Crêpeboden på Aarhus Ø

Husker du Crêpeboden på Tørv?

 

Crêpeboden på Tørv havde for længst fået en fast kundekreds. Ikke uden grund. Crêpe var Frankrigs svar på vores danske pandekager. Det var gode pandekager, de lavede. Helt sikkert. Inspirationen kom selvsagt fra Frankrig og deres crêpe, dog var de finpudset en smule efter hvad kunderne bedst kunne lide. Deres pandekager var ret tykke i det, og lignede mere de danske madpandekager. Det okay gode var, at de mættede ret godt, men sprøde var de ikke. Boden lukkede i efteråret 2023, da der efter vores opfattelse ikke var kunder nok.

 

Maden

Crêpeboden lavede både madpandekager og søde pandekager. Hvad de solgte mest af, afhang af vejret, var vores bud. Der var tre forskellige madpandekager at vælge imellem. Den ene var med oksekød, den anden med kylling samt klassikeren med skinke og ost.

 

Generelt mættede madpandekagerne rigtig godt. De var ikke nærige her. Der var voldsomt meget fyld i hvilket gjorde, at man fik god value for money her. Indholdet i alle tre var ud over det valgte kød; majs, tomat, salat, grøn peberfrugt og ost. Alle var ligeledes med cremefraiche dressing. Der kunne tilsættes hvidløg og chili efter eget ønske.

 

Menutavlen hos Crêpeboden

 

Dessertpandekager

De søde pandekager fandtes med sukker, jordbærmarmelade, Nutella, banan, kanel eller Oreo. Der kunne købes ekstra i form af kokos, hasselnødder, smørkiks, skumfiduser, chokoladeknapper og is. Så man kunne sammensætte sin dessert lige efter egen smag. Dejen her var baseret på frisk sødmælk og æg. Den var hjemmelavet fra bunden af, og her var ikke nogen færdigblanding. Resten af råvarerne kom fra fødevareindustrien.

 

Det er en af de små boder på Aarhus Ø

 

Prisniveau

Det var ikke dyrt, hvis man spurgte os her på Spiseguiden. De saltede, altså dem med kød i, kostede 75 kr. stykket. De søde pandekager startede ved 35 kr. og gik til 60 kr.. Maden mættede godt. Der var ikke meget hjemmelavet over maden, men til de priser kan man heller ikke forvente alverden. Så fair nok.

 

Betjeningen

Madboden var ikke voldsom stor. Faktisk var den ret lille. Men det gjorde ikke noget, da maden var relativ simpel at lave. Til tider gik det godt med at få lavet nogle pandekager til kunderne. Andre gange var de gået helt i stå. Personalet var desværre ofte ret sløve i det. Betjeningen var relativt ung og nogle af dem havde styr på det de lavede.

 

Menutavlen hos Crêpeboden

 

Atmosfæren på Tørv

Madboden lå på det lille og hyggelige street food marked. Her herskede ofte en speciel stemning. Folk kom og gik. Her skete ofte noget når vejret var godt, så var der liv, og man følte sig godt tilpas. Når vejret var dårligt var der ikke et øje på markedet. Der var mange gode ting at sige om Tørv, og en af dem var, at de var eminente til at skabe mangfoldighed og god stemning. Et skønt sted at hænge ud, også selvom man ikke skulle spise der. Maden var ofte lidt svingende.

 

LÆS OGSÅ:

Husker du Letz Sushi i Nicolinehus på Aarhus Ø?