En af menuerne hos Letz Sushi i Nicolinehus

Husker du Letz Sushi i Nicolinehus på Aarhus Ø?

 

 

I Nicolinehus på Aarhus Ø lå sushikæden Letz Sushi i smukke omgivelser ud til det rekreative område Bassin 7. Letz Sushi lukkede alle deres restauranter i foråret 2024, og efterfølgende er A+ Siam Sushi rykket ind i de lokaler, som Letz havde på Aarhus Ø.

 

Hos Letz Sushi stod den på sushi, og de gik op i, at sushien var lavet af certificeret og bæredygtig fisk og skaldyr. Her adskilte Letz Sushi sig fra konkurrenterne. Letz Sushi på Aarhus Ø, der var den 3. af sin slags i Aarhus, havde åbent hver dag, og maden kunne spises i restauranten eller bestilles som takeaway.

 

Maden

Her var noget for enhver smag. Uanset om man havde lyst til en let salat, varme retter, grillede Yaki eller klassisk sushi, var der noget at vælge mellem. Der var også et stort udvalg af grønne starters, vegansk sushi, børnemenuer samt klassiske japanske retter med og uden fisk. Fisken på menuen var altid skånsomt fanget i danske farvande, og risene var økologiske og fra Italien.

 

Forretterne bestod af edamame, misosuppe, wakamesalat, tempurahaps, croquetter, ceviche, tatar eller sashimi. Af bowls fandtes der fem varianter med laks, tun eller veggie.

 

Sushi

Sushi var der meget af: Maki, inside-out, rolls og nigiri. Man kunne selv vælge og sammensætte, hvad man ønskede, eller gå med en af Letz Sushis menuer. Der var forskellige størrelser og varianter og også noget for vegetarer og veganere.

 

Til de små fisk og landkrabberne

De små fisk var børnemenuerne. Her var både små sushimenuer, Yaki og frilands-kyllingekødboller. Til landkrabberne var der retter med kød såsom chili oksekød, teriyaki kylling eller tonkatsu, som var pankopaneret kotelet med ris. Der var også Yaki.

 

Her ser du lidt gæster hos Letz Sushi i Nicolinehus

 

Vin og drikke

Her var også noget for enhver. Der var forskellige vine, sake, japanske øl, Mikkeller øl, cocktails, læskedrikke med deres hjemmelavede yuzu samt kaffe og te.

 

Atmosfæren

Med første parket til havnefronten fejlede beliggenheden bestemt ikke noget. Det var lyse og behagelige lokaler med plads til 40 gæster. Udenfor i udeområdet var der en skøn havnestemning, og det var oplagt at tage plads der, når vejret var til det. Området var i markant vækst for tiden, og der var for alvor kommet gang i bydelen. Restauranter, caféer og andre spisesteder åbnede i stor stil, og de trak for alvor mange mennesker ud på øen.

 

Prisniveau

Sushi lå prismæssigt i den dyrere ende af sushi-skalaen. Hos Letz Sushi var de bevidste om bæredygtighed, og priserne var fair i forhold til kvalitet. En menu med 16 stk. stod til 165 kr., 18 stk. kostede 195 kr., og den store med 78 stk. kostede 845 kr. En bowl kunne fås til mellem 100 og 165 kr., og retterne med kød kostede 160 kr.

 

LÆS OGSÅ:

Hvide Orkide i Sønder Allé – lukket permanent

Husker du Ild.pizza på Højbjerg Torv?

Husker du Restaurant Egå Marina? (Lukket permanent)