Indretningen hos Mackie’s Pizza

Husker du Mackie’s Pizza & Cantina i Aarhus?

 

Mackie’s Pizza & Cantina gik konkurs i september 2023 og er derefter lukket og slukket. Ejerne formåede ingenlunde at løfte arven efter pizzakongen Mickey Lee. Han døde i en alder af 67 år i 2015. Efterkommerne røg hurtig ind i problemer og til sidst fik de en del sure smileys, og kunderne blev ganske enkelt væk.

 

Stedet, der engang lå højt på kultskalaen i Aarhus, var Mackie’s Pizza & Cantina. Det var et ikonisk sted, som enhver aarhusianer burde have kendt. De åbnede deres døre tilbage i 1978 og kunne fortælle en fascinerende historie gennem årene.

 

Lidt unikke genstande hos Mackies

 

Indretningen var unik og faldt uden for traditionelle kategorier. Det var en oplevelse i sig selv at besøge stedet. Udsmykningen var så fængslende, at man næsten glemte, at hovedformålet med besøget var at spise. Her serverede de pizzaer, der var højt belagt og inspireret af amerikansk madkultur, alt sammen på en tynd og sprød bund. Og ja, her spiste man pizzaerne med fingrene, som det sig hør og bør.

 

Maden hos Mackie’s 

Dækkeservietten var menukortet, en smart detalje. Man havde næppe sat sig, før man blev tilbudt vand eller muligheden for at bestille noget at drikke. De fulgte op på gæsterne med det samme. Udvalget var omfattende og stort, og der var noget for enhver smag. Det var især deres pizzaer, Mackie’s var mest kendt for. De lavede ikke selv bundene, men det var fyldet, der virkelig talte, og der var rigeligt af det. Fyldet lavede de heller ikke selv.

 

En industripizza hos Mackie’s Pizza & Cantina

 

Disse pizzaer var ikke dine typiske italienske pizzaer. De var godt krydrede og trak tydeligt på amerikanske traditioner. Pizzaer som “Harley D.” med ost, champignon, løg, bacon og pepperoni, “Chicken George” med ost, champignon, majs, bacon og marineret kylling, samt “Highlander” med ost og kødboller, havde været lokale favoritter siden begyndelsen af 1980’erne. Kødet var fra fritgående kvæg, og de opgraderede råvarerne uden at ændre på de klassiske opskrifter.

 

Der var andet end pizza

Nachos, burgere, salater og wraps var også en del af menuen og meget populære blandt gæsterne. De havde også en husets specialitet, der bestod af to rib eye-steaks med bearnaisesauce og en flaske Amarone til 580 kr. De serverede desuden glutenfri, vegetarisk og vegansk mad.

 

Nogle mexicanske wraps hos Mackie's

 

En steak-burger med fritter var svær at komme uden om. Det skrev flere lokale aviser om burgeren på Mackie’s. Kødet var rib eye og var okay mørt med en passende kødsmag, mens bollen var en af de frosne som var varmet op inden servering. Vi ved ikke, hvor mange steakburgere de solgte, men et gæt var at det var mange. Der var selvfølgelig også en burger med hakket oksekød.

 

Mackie’s Pizza & Cantina

 

Om drikkevarerne

Iskolde øl, sodavand og økologisk saft var de foretrukne drikkevarer, der komplementerede maden perfekt. Der var også et udvalg af vine, både på glas og flaske, som var værd at overveje. Vinudvalget var ret tamt, og mange af vinene var de billigste der kunne opdrives, eller tæt på.

 

Stemningen hos Mackie’s Pizza

Stedet var altid fyldt med mennesker. Når man ankom, henvendte man sig først i baren, hvorefter man blev vist til et bord. Stemningen var unik og helt sin egen, noget der virkelig var værd at opleve. Det var en stor oplevelse og altid hyggeligt. I sommermånederne var der ekstra siddepladser omkring Mackie’s, både ud mod gågaden og i nærheden af Aarhus Domkirke og Aarhus Teater. Betjeningen var altid venlig, selvom de ofte havde travlt på grund af den store tilstrømning af gæster.

 

Om prisniveauet

Priserne var egentlig rimelige, især når man tog den centrale beliggenhed på Strøget i Aarhus i betragtning. Pizzaerne var prissat fra 75 til 115 kr., mens en burger med fritter kostede 135 kr. Godt nok var råvarerne de billigste der kunne støves op, men alligevel.

 

Luxus Nachos var prissat til 125 kr., Italian style til 110 kr., Harley D. Pizza til 115 kr., Mackie’s Special til 110 kr., en rib eye på 275 gram med bearnaise til 229 kr., Mexican cheeseburger til 149 kr., Chipotle burger til 149 kr., og wraps til 105 kr., blot for at nævne nogle eksempler.

Der var mange forskellige typer mennesker der kommer på Mackie’s

 

Mackies Pizza i Aarhus

 

Billede på væggen hos Mackie’s Pizza & Cantina

 

LÆS OGSÅ:

Husker du Chimi i baggården i Mejlgade?

Husker du Mix It Up? (Lukket permanent)

Husker du Bar´ Lokal? (Lukket permanent)

Pips Pizza i Risskov lukkede i 2024