Kjær & Sommerfeldt i København set udefra

Historisk vinhandel, med vinforretning i Aarhus, leverer 15 år med konstant vækst

 

Kjær & Sommerfeldt har efter 149 år stadig fornyet energi og fremgang, og 2023 stod som et år præget af ambitioner og vækst. Denne historiske vinhandel er nu dybt engageret i ESG (Environmental, Social, and Governance) og har med succes implementeret disse principper, hvilket kunderne har taget godt imod. Med deres første brancheledende ESG-rapport og B Corp-certificering, viser de et fast engagement i miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige standarder.

 

Fremgangen er stabil og forventet

2023 bød på økonomisk fremgang med et resultat før skat på 30,9 millioner danske kroner, en let stigning fra 30,5 millioner året før. Resultatet glæder adm. direktør Mads Stensgaard, især i lyset af de udfordringer markedet stod overfor på grund af inflation.

 

Kjær & Sommerfeldt har også udviklet deres digitale forretning, samtidig med at de har styrket deres fysiske butikker, hvor de tilbyder kvalificeret betjening og vinoplevelser, herunder over 400 smagninger i 2023. Udvidelser inkluderer nye smagslokaler i Århusbutikken og åbningen af en ny butik og vinbar i en historisk bankbygning i Odense.

 

Væksten fortsætter især inden for kerneforretningen, salget til hoteller og restaurationer. Dette skyldes blandt andet deres evne til at levere et bredt udvalg af drikkevarer – ikke kun vin, men også spiritus, øl, læskedrikke og nu et voksende sortiment af alkoholfrie produkter. Den samlede levering mindsker antallet af bestillinger og leverancer, hvilket reducerer CO2-aftrykket for transport.

 

Mere fokus på bæredygtighed

Kjær & Sommerfeldt sætter også en ære i samarbejdet med deres leverandører, hvilket har resulteret i betydelige bæredygtighedsinitiativer. Et eksempel er vinhuset Maison Albert Sounit, der har forpligtet sig til fuld økologisk certificering af deres druer inden 2025.

 

Med et mål om at øge andelen af miljøcertificerede vine til over 70% inden 2030, har Kjær & Sommerfeldt øget denne andel fra 7,6% i 2018 til 26,9% i 2023, hvilket viser en klar forpligtelse til bæredygtighed og en forståelse for, at gårsdagens resultater ikke er tilstrækkelige for fremtiden. Mads Stensgaard fremhæver vigtigheden af denne indsats, både for kunder og samarbejdspartnere, i et marked, hvor bæredygtighed bliver stadig mere afgørende.

 

Fakta:

  • 68 medarbejdere.
  • Butikker på Gammel Mønt i København, på Skovvejen i Århus og på Fisketorvet i Odense
  • Resultat før skat 30,9 MDKK (2022: 30,548 MDKK)
  • På 15 år er omsætningen mere end tredoblet og med en resultatforbedring på mere end 35 MDKK.
  • Siden 2018 har Kjær & Sommerfeldt reduceret sit eget CO2-aftryk med 25%, hvilket primært kan tilskrives køb af grøn strøm, som virksomheden vurderer, er den bedste nuværende løsning.
  • Fremadrettet vil alle Kjær & Sommerfeldts firmabiler være eldrevne.
  • Andelen af certificerede vine (heriblandt økologiske og biodynamiske) steget til 26,9%, og virksomheden er i gang med en omfattende indsamling af data fra vinhusene i forhold til klima & miljø, sociale forhold samt etiske forretningsledelse. Virksomheden har et strategisk partnerskab med Drinx, og tilbyder totalleverancer af drikkevarer, herunder også Tap-Collection, som er drikkevarer på fustage frem for i engangsemballage.