Bellissimo Pizza
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 21:00
- Mandag• 16:00 - 21:00
- Tirsdag• 16:00 - 21:00
- Onsdag• 16:00 - 21:00
- Torsdag• 16:00 - 21:00
- Fredag• 16:00 - 00:00
- Lørdag• 16:00 - 00:00
Bellissimo Pizza er et pizzeria med mere, der har ligget på Skanderborgvej i Viby i flere årtier. Her er der noget for enhver smag. Pizza, special grill hovedretter, pasta, forretter, durum/rulle, grill og burger, a la carte og børneretter. De har åbent hver dag.
Maden
Det er et stort menukort, de har hos Bellissimo Pizza. Måske også lidt for stort. Alle pizzaerne er friskbagte og bundene er en blanding af fuldkornsmel og hvedemel. Chili og hvidløg kan tilføjes efter eget ønske.
Der er 14 klassisk italienske pizzaer at vælge mellem, og så kan du selvfølgelig selv sammensætte din perfekte pizza. Ellers er der oksefilet pizza, salatpizza, vegetar pizza, indbagte pizzaer samt det, de kalder traditionel italienske pizzaer. Sidstnævnte er enten med parmaskinke, bresaola eller ventricina salami og frisk parmesan. Til børnene er der mindre børnepizzaer.
Grill hovedretter
Alle grillretterne serveres med specialsauce, salat, tzatziki, humus, gulerodssalat og hjemmebagt brød. Kødet er marineret med specialsauce og krydderier. Der er fx ca. 250 g. marineret grillet oksefilet steak, serveret med krydrede kartoffelbåde, bearnaisesauce, 2 forskellige forretter, salat og hjemmebagt brød eller tre stk. lammekoteletter med samme tilbehør som ovenstående.
Andre retter
Der er også et par pastaretter, durum, burgere og a la carte med bl.a. kebab- eller kyllingemix samt 1/2 grillkylling.
Drikkevarer
Til at slukke tørsten er der sodavand. Her kan vælges mellem Pepsi, Pepsi Max, Faxe Kondi og Nikoline. Ellers er der Cocio og kildevand.
Atmosfæren
Det er hyggeligt hos Bellissimo Pizza. Bordene er dækket med hvide papirsduge, levende lys og gerne en frisk blomst. I reolen er italienske delikatesser, der kan købes med hjem. De store vinduer skaber et godt lys.
Prisniveau
Det er billige pizzaer, de serverer hos Bellissimo Pizza. En Margherita er billigst og koster 62 kr.. De dyreste er de traditionelle italienske pizzaer, der koster 99 kr.. Grill hovedretterne er dyrere, men her får du meget for pengene. Det er store portioner og de koster 139 kr..