Byens Burger
Den efterhånden legendariske burgerbar Byens Burger i Thorvaldsensgade er en erfaren herre på burgerscenen. I over 30 år har Byens Burger sendt mad over disken. Navnet antyder, hvad der er husets bestseller, men Byens Burger kan andet end at stege bøffer. Pizza, pita og salater er også klar til afhentning eller levering – i weekenden til langt ud på natten.
Maden
Udvalget hos Byens Burger er stort. Burgere, pizza, pita og salater. 17 forskellige burgere heraf kyllingeburger, okseburgere og vegetarburgere. Burgerne indeholder oksekød eller kylling samt grøntsager og dressing i en lys eller grov bolle, der leveres friskbagt fra bageren hver morgen. Bøfferne former de selv og er af magert dansk oksekød, som bliver leveret hver dag.