Café Sidewalk
Åbningstider
- Lukket •Åbent 09:30 - 23:00
- Mandag• 08:30 - 23:00
- Tirsdag• 08:30 - 23:00
- Onsdag• 08:30 - 23:00
- Torsdag• 08:30 - 23:00
- Fredag• 08:30 - 01:00
- Lørdag• 09:00 - 01:00
I 1996 skød de første caféer op på Åboulevarden i Aarhus. Heriblandt var Café Sidewalk, der er kendt for at have hyggen i højsædet og med et koncept, der er enkelt og ligetil. Café Sidewalk er det perfekte mødested før en shoppetur eller til et længerevarende cafebesøg med mad og drikke ved det pulserende liv ved åen. Café Sidewalk holder fast i at være en café, og sætter en ære i at lave god cafémad.
Klassisk café
Menukortet byder på velkendte klassiske caféretter, i gode portioner og med friske råvarer fra udvalgte kvalitetsbevidste leverandører, så den gode kvalitet er sikret. Udover de klassiske retter, bliver der jævnligt tilføjet nyheder til menukortet. Næsten alle retter kan laves i en vegetarudgave. Også veganske retter er en mulighed.
Morgenmad og brunch
Dagen på Café Sidewalk starter med morgenmadstallerkenen bestående af yoghurt, coulis, müsli, røræg, bacon, kyllingesalat, fennikelsalami, marmelade, brød og smør. Skal der lidt mere til bør valget falde på brunchbrættet. Her er tilføjet laksesalat, choko-spread, croissant, hjemmebagt kage og rugbrød. Begge fås i en vegetarudgave.
Frokost og aften
Frokosten består af flere forskellige slags æggekager og sandwich, tapas, burgere, salater og lette retter som nachos, suppe og chili con carne. De sidste fire går igen om aftenen. Tilføjet er pasta med kylling eller tomat samt en rib-eye serveret med frisk sommergrønt, dagens kartoffel og bearnaisesauce, eller Sidewalk Bourguignon som er rødvinsbraiseret okse med stegte svampe, glaserede perleløg og gulerødder i egen sauce og med mos til. Der er også noget til den søde tand.
Høj stemning
Cafeen har altid været populær, og der er altid mange mennesker. Om dagen kommer alle aldersgrupper, men når aftenen falder på, går der ofte fest i den, og flere unge kommer til. Støjniveauet kommer ofte op på højeste volumen, og der er gang i den på den hyggelige cafe. Betjeningen yder god service, og de er en behagelig oplevelse i løbet af besøget. Ved åen er siddepladserne udenfor attraktive i forårs- og sommermånederne.
Drikkevarer
Traditionelt caféudvalg af kolde og varme drikke. Vin, bobler, øl, sodavand, cocktails, kaffe og te. Barchefen er en connoisseur, hvad angår cocktails. Der serveres klassiske cocktails samt egne kreationer. Hver måned eksperimenterer han med en ny cocktail.
LÆS OGSÅ: